LO'ERE, NEJ TAK!
Det bliver svært for eksemspelvis omskolede HK'ere, Metal'ere eller FOA-medlemmer at få plads i den nye økonomi. Det er det nedslående budskab fra en række IT-virksomheder, som LO-Magasinet har talt med. Akademikerne har bidt sig fast.
Tekst: Thomas Prakash, journalist
I øjeblikket er det i IT-branchen, at jobtilbuddene findes i overtal. De unge gazellevirksomheder søger computerfolk til at holde hjulene i gang og serverne summende i den nye økonomi.
Kan omskolede og efteruddannede HK'ere, metalarbejdere eller offentlig ansatte gå ind og fylde disse positioner? Næppe, lyder beskeden fra branchen.
Med mindre der er tale om folk, der allerede har et stort kendskab til informationsteknologien.
- Kravene er meget store, siger Ann Fagerdal, chef for kompetenceudvikling hos Merkantildata.
- Det, som vi efterspørger, er typisk folk, der har en længere akademisk uddannelse og en ganske massiv computererfaring bag sig, siger hun.
For medarbejdere, der skal programmere og udvikle IT-systemer, er kravene så store, at det er regulære eksperter, typisk dataloger eller ingeniører, man efterspørger.
Jobmulighederne for folk med en teknisk uddannelse, er typisk som IT-teknikere og supportere. Men her er efterspørgslen mindre.
Hos IT-virksomheden LEC A/S er personalechef William Nielsen skeptisk over for mulighederne for at efteruddanne traditionelle metalarbejdere, handels- eller kontorfolk til job i internetbranchen.
Skuffende AF-forsøg
- Jeg ville ønske, at mit svar kunne være mindre nedslående, men det er meget svært at omskole folk til dygtige systemudviklere, siger William Nielsen, der er chef for personalefunktionen i LEC A/S, der laver IT-løsninger til erhvervslivet og er en del af Mærsk Data-gruppen.
Han bygger sin skepsis på erfaringer.
I 1997 da IT-branchen også var desperate efter kvalificeret arbejdskraft, tvang nøden virksomheden til at tage særlige initiativer. I samarbejde med AF rekrutterede man en større gruppe ledige fra blandt andet disse grupper: Handel- og kontoruddannede og folk med en faglig uddannelse bag sig. Man satte de ledige foran en computer, og fik dem igennem et seks måneders intensivt skoleforløb.
- Vi glædede os rigtigt til alle de nye medarbejdere, vi skulle have. Men vi blev skuffede. Det var sværere at tilegne sig IT-kendskab, end vi havde frygtet, fortæller han.
Kursusdeltagerne havde efter skoleforløbet stadig svært ved at leve op til kravene, og enkelte havde to år efter kursets afslutning stadig status af at være 'under oplæring'.
Trods de dårlige erfaringer vil personalechefen dog ikke afskrive, at folk fra disse grupper kan være brugbare i IT-virksomhederne. Enkeltpersoner, der har en særlig interesse for computere eller er 'vokset op' sammen med computersystemerne kan sagtens have noget viden og nogle evner, som en IT-arbejdsplads har brug for.
Efteruddannelse ikke nok
- Ud af 100 traditionelle HK'ere eller håndværkere er der måske tre, der har forudsætningerne for at blive dygtige IT-udviklere, siger han.
- Men man kan ikke bare tage en tilfældig bogholderiassistent og med et par kurser gøre vedkommende til udvikler, siger han.
- Politikere og fagforeningsfolk må gøre sig klart, at efteruddannelse alene ikke er tilstrækkeligt. Der er snarere brug for regulær omskoling end jobudvikling, mener William Nielsen fra LEC.
Hans bud er, at en 2-årig datamatikeruddannelse er et minimum, før det begynder at have interesse for branchen.
Men rundt omkring er der en mangfoldighed af efteruddannelsestilbud. Dansk Metal tilbyder for eksempel deres medlemmer en lang række kurser, der spænder fra 'Brug af Internet' over 'Operativsystem UNIX' til 'Industriel Programmering i JAVA'. Altså, en bred vifte af tilbud, hvoraf nogle henvender sig til uddannede IT-supportere eller datamekanikere, mens andre er henvendt til medlemmer uden den store computererfaring.
Næstformand John Højlund Olsen betragter kurserne som en succes.
- Der er stor søgning til kurserne. Vores mål er først og fremmest at sikre den enkelte en bred faglig udvikling, der gør at vedkommende ikke sakker bagefter kravene på arbejdspladsen, siger han.
- Men vi prøver hele tiden at bygge efteruddannelsen op og spørge folk: Hvad er det, du har brug for at lære?, siger han.
- Men hvis efteruddannelsen ikke er tilstrækkelig, så må vi gå sammen med industrien og sikre, at den bliver det. Det nytter i hvert fald ikke at opgive, for den digitale teknologi kommer vi altså ikke uden om i fremtidens job, fastslår han.
Men kravene bliver i øjeblikket skruet i vejret i IT-branchen. Det mener Jesper Holmelund-Kallesen, partner i firmaet Jersing A/S, der efteruddanner ledige ved at opdatere og udvide deres IT-kundskaber.
Minimalt behov for faglærte
- Så sent som i går talte jeg med en internetvirksomhed om, at kravene er højnet. I dag efterspørger firmaerne specialister, der har papir på en længerevarende edb-uddannelse, siger han.
De ledige HK'ere og håndværkere, som han efteruddanner, skal først og fremmest udstyres med PC-kundskaber på brugerniveau. Trappetrinet op til udvikler- og programmørniveauet er meget højt, og med mindre man er glødende fritidsprogrammør og skriver programmeringssproget C+++ flydende, bliver det svært at komme ind med en anden baggrund.
Firmaets eneste kurser, der sigter så højt, henvender sig til akademikere, og alligevel forudsætter også de en god portion computererfaring.
Selvfølgelig har dot.com-virksomhederne og internetselskaberne også brug for medarbejdere på et mindre teknologisk niveau, men det er forsvindende få.
- Et nystartet internetfirma har måske brug for to HK'ere og atten programmører og udviklere, siger Jesper Holmelund-Kallesen.
Det gælder altså om at sætte ambitionsniveauet rigtig. Og for de, der ingen IT-kundskaber har, gælder den store opgave i første omgang om at ajourføre deres viden.
Ellers risikerer de hurtigt at blive ukvalificerede til deres eget job.