LOs juridiske
informationsservice
Hovedaftale mellem SALA og
LO
Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts
1991
§ 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og
arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt
under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og
deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i
vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for
hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Som organisationsfjendtlig
handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet
part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i
organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.
§ 2. Når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der
inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende,
ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot),
medmindre der er hjemmel herfor i "Norm for regler for behandling af faglig
strid" eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i
øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.
Stk. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er
vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende
organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i
overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene
arbejdsstandsninger i de i "Normen" § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.
Stk. 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om
arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations
forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før
arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde
gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning mindst 7 dage,
forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende
arbejdsstandsning nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7
dage og mindst 3 dage.
Stk. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer
samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at
understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige
arbejdsstandsninger og, hvis overensskomststridig arbejdsstandsning finder sted,
at søge at få den bragt til ophør.
Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller
arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.
Stk. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller
deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer
eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne
overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation
eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en
under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke
inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter
forgæves forhandling er klart bebudet.
§ 3. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne
skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer under
vedkommende hovedorganisations ansvar.
Stk. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres af
Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved
faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har,
afgøres ved faglig voldgift.
§ 4. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse
med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde
med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem
Landsorganisationen i Danmark og Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger til enhver tid gældende aftaler.
Stk. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et
bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at
vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede
økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.
Stk. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde
sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter
nedenstående regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede
urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i
hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt
muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers
opsigelsesvarsel.
- A Såfremt der foretages afskedigelse af en
arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i
mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig
oplysning om grunden til afskedigelsen.
- B Hvis man fra arbejdstagerside hævder, at
afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller
virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem
repræsen- tanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale
forhandling skal være afsluttet inden for en frist på 7 dage fra un-
derretning om afskedigelsen.
- C Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det
interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført,
omgående optages forhandling mellem organisationerne.
- D Opnås der ikke herved enighed, har det
interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage
til et af hovedorga nisationerne nedsat Afskedigelsesnævn. Klagen skal være
Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden
for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling.
Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en
forretningsorden for nævnet.
- E Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet
måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i
arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter påstand herom
underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og
arbejdstageren har lidt eller må antages at ville lide skade ved en
fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er
urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller
nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jfr.
ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en
godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og
ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan
ikke overstige 39 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers
gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.
- F Nævnet kan endvidere med alle de af nedennævnte lov
følgende rettigheder og forpligtelser behandle afskedigelsessager, hvori det
gøres gældende, at der foreligger en overtrædelse af lov nr. 244 af 49. april
1989 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og
barselsorlov m.v. Nævnet kan behandle sagerne uden hensyn til den afskedigedes
anciennitet.
- G Hvor nævnet behandler sager vedrørende uorganiserede arbejdsgivere,
betaler disse et gebyr fastsat af nævnets formand til dækning af udgifterne
ved nævnets behandling af sagen.
§ 5. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige
lønmodtagere er arbejdsgivernes tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd
med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en
arbejdstagerorganisation.
Stk. 2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres
gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår.
Stk. 3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at
være repræsenteret på de møder, der afholdes om uoverensstemmelser angående
ovenstående bestemmelser.
§ 6. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde
personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af
selskabsretlige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der
ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.
§ 7. Opsigelsesfristen for overenskomster angående
priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er
aftalt.
Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog
forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder
i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i
§ 2.
§ 8. Hovedorganisationerne er enige om, at der indføres
tillidsrepræsentantregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets
karakter gør det muligt.
Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende
bestemmelser i den kollektive overenskomst og har 1 års uafbrudt anciennitet i
virksomheden, kan den pågældendes arbejdsforhold, med mindre der er tale om
arbejdsmangel, ikke afbrydes, før den pågældendes organisation har fået
lejlighed til at prøve berettigelsen af opsigelsen ved fagretlig behandling.
Dette forudsætter dog, at den fagretlige behandling påbegyndes inden én uge og
fremmes mest muligt.
Stk. 3. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige
varselspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken
tillidsrepræsentanten er valgt.
§ 9. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde
mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i
virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer.
Stk. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en
arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som dennes evner og uddannelse
tillader den pågældende.
§ 10. I tilfælde af påstået brud på denne hovedaftale såvel
som hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst
indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage
indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes
medvirken. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jfr. § 2, og
denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest
dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. På fællesmødet skal de til grund
for arbejdsstandsningen liggende omstændigheder klarlægges, og, hvor
arbejdsstandsningen kan være opstået på grund af misforståelser eller
fejltagelser, forsøges løst.
§ 11. De under hovedorganisationerne hørende foreninger og
virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de
forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at
stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af
hovedorganisationerne.
§ 12. Denne hovedaftale, der træder i kraft den 1. marts
1991, er gældende indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. juli, dog
tidligst til 1. juli 1994. Den af hovedorganisationerne, der måtte have ønske om
ændringer i Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette
modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå
enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.
Stk. 2. Er forhandlinger om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden
opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. juli, gælder Hovedaftalen, uanset
at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive
overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive
overenskomsters ikrafttræden.
PROTOKOLLAT
Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger skal undgås, og om,
at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jfr. Hovedaftalen i øvrigt.
Skulle arbejdsstandsning indtræffe, er parterne som hidtil enige om, at
fællesmøde skal afholdes omgående, i overensstemmelse med § 10, 2. punktum.
Der er enighed om, at der skal finde en drøftelse sted mellem
hovedorganisationerne, inden en sympatikonflikt varsles.
Der er som hidtil enighed om, at hvor det gøres gældende, at der foreligger
systematisk aktion, løbende temponedsættelse eller løbende overarbejdsvægring,
bør fællesmøder afholdes i overensstemmelse med hovedaftalens § 10, 2. pkt.
Tilsvarende bør forberedende møde i Arbejdsretten afholdes som under en løbende
arbejdsstandsning.
Der er enighed om, at indberetninger af arbejdsstandsninger kan fremsendes
til den modstående hovedorganisation pr. telefax. For at undgåeventuelle
kommunikationsbrist er der enighed om, at indberetninger pr. telefax i en
overgangsperiode suppleres telefonisk, ligesom der ved telefaxfremsendelse
senere end kl. 14.30 suppleres med almindeligt brev overbragt pr. bud.
Hovedorganisationerne forpligter sig til at opstille/reservere telefax-udstyr,
så det sikres, at modtagelse af indberetninger kan ske uhindret.
Der er enighed om, at hvor Fællesordningen mellem DA og LO for arbejde i
holddrift er tiltrådt, kan uoverensstemmelser efter undersøgelse og klarlæggelse
på et mæglingsmøde af hver af parterne begæres behandlet på et fællesmøde under
hovedorganisationernes medvirken, jfr. hovedaftalens § 10.
Der er enighed om, at løbende konflikter som hidtil kan behandles
påforberedende møder i Arbejdsretten på andre dage end torsdage, f.eks. hvor
hensynet til befolkningens forsyning med levnedsmidler eller dyreværnsmæssige
hensyn taler herfor.
Der er enighed om at foretage en ajourføring af forretningsordenen for
Afskedigelsesnævnet for Landbrugsområdet.
Der er enighed om, at uoverensstemmelser om arbejdsmarkedslovgivningen så
vidt muligt bør søges løst i det fagretlige system.
København, den 7. marts 1991
For Landsorganisationen i Danmark: Hans Jensen og Ib Wistisen
For Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Hans Hansen
og Axel Sløk
23. april 2002