Hans Jensens tale på Skansen

Arrangement med beboergruppen på Skansen den 18. september 2000 i Nørresundby
Tale ved Hans Jensen

'Og sangene om frihed og om retfærd og fred og sangene om folket, som aldrig kan slås ned og kærlighedens sange som aldrig vil forstumme skal nye røster synge'

Disse linier fra Arbejdersangbogen af den svenske sanger og trobadour , Michael Wiehe, indleder et sangmanifest, som for nylig er blevet underskrevet af 20 organisationer i den danske arbejderbevægelse.

Et manifest der har til formål at forny og styrke sangtraditionen i vores bevægelse. For som der videre står i manifestet: 'Så længe der er mennesker der undertrykkes. Så længe der findes uretfærdighed. Så længe solidaritet og fællesskab er en mangelvare - så længe er der brug for at synge arbejdersange.'

Kære beboere på Skansen
Kære venner, Siden den 21. februar 1999 har I sunget mange sange. Hver eneste aften klokken otte har I taget opstilling foran Naziborgen på Niels Lykkesvej her i Nørresundby.

Ikke for at synge godnatsange eller vuggeviser. Men for gennem fællessang at vise at I som borgere tager klart afstand fra nazismen og dens anslag mod demokrati og ligeværd.

Mange tusinde mennesker har gennem tiden været med jer i denne flotte manifestation.

I har bevist, at vejen frem for protesten mod nazisterne ikke går gennem at iklæde sig uhyggelige sorte hætter og kaste med brosten. I har bevist at stemmer og fællessang er et langt stærkere våben.

Med jeres stærke initiativ og vedholdenhed har I givet et fantastisk eksempel til efterfølgelse, alle de steder, hvor nazismen forsøger at få fodfæste i Danmark. Men jeres aktivitet minder os også om, at det der egentlig var baggrunden for, at andre europæiske lande,og herunder Danmark, indledte fredelige sanktioner mod Østrig, netop var for at tage afstand fra det østrigske Frihedsparti, hvis leder har udtrykt klare nazivenlige synspunkter. Det skal vi til stadighed tage afstand fra, ligesom vi til enhver tid skal gå op imod den populisme i Danmark, der forsøger at vinde opbakning på intolerence og fremmedfjendtlighed.

En tysk filosof sagde engang følgende: "Først kom de efter kommunisterne, men jeg var jo ikke kommunist, så jeg protesterede ikke. Så kom de efter jøderne, men da jeg ikke var jøde, så protesterede jeg ikke. Så kom de efter fagforeningsmedlemmerne, men da jeg ikke var fagforeningsmedlem, ja så protesterede jeg ikke. Så kom de efter katolikkerne, men da jeg var protestant, så protesterede jeg jo heller ikke. Og så kom de efter mig, og da var der ikke længere nogen til at protestere".

Kære venner! I har i sandhed protesteret og i den samlede fagbevægelse er vi imponerede af jeres indsats. I har, heroppe i Nørresundby, været vores allesammens fakkel for frihed, demokrati og retfærd. Det vil jeg gerne på LO's og den samlede fagbevægelses vegne sige jer mange tak for.

Samtidig vil jeg gerne ønske jer tillykke med, at det nu ser ud som om at det lykkes jer at få fjernet denne skamplet på Nørresundby. Jeg håber vi kan glæde jer med et lille beløb til at støtte jeres fortsatte sammenhold og sangglæde på Skansen!

Tak for jeres indsats!