Den i øjeblikket meget omdiskuterede førtidspensionsreform vil være en fortsættelse af den aktive linie, som regeringen i forvejen har lagt på arbejdsmarkeds- og socialområdet. Og den har allerede vist sin duelighed, konstateres det med tilfredshed i rapporten Øje på beskæftigelsen, hvori LO's økonomer overvåger dansk økonomi og arbejdsmarkedet.
Antallet af førtidspensionister steg med knap 45.000 fra midten af firserne til midten af halvfemserne. Derefter stagnerede tallet og er nu senest begyndt at falde. For første gang siden 1994 er der færre end 270.000 førtidspensionister, viser den seneste opgørelse.
Et afgørende brud
Da der var flest førtidspensionister i 1995, udgjorde disse 7,9 pct. af befolkningen i den erhvervsdygtige alder fra 18-66 år og 9,7 pct. af arbejdsstyrken. De aktuelle tal er henholdsvis 7,6 pct. og 9,3 pct. Forholdsmæssigt er der altså tale om et begrænset fald, men dog et afgørende brud på en uheldig udvikling, der fra midtfirserne og 10 år frem skubbede stadig flere ud af arbejdsmarkedet.
Men det vil faktisk kræve et fald i antallet af førtidspensionister på ca. 40.000 personer, før andelen af arbejdsstyrken vil være den samme som i 1985.
Flere ting har været med til at vende kurven og begrænse tilgangen til førtidspension. Ikke mindst at det i 1999 blev fastslået, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige muligheder skulle være afprøvet, før der kunne tages hul på en førtidspensionssag. Det satte med det samme skub i arbejdsmarkedsrettede initiativer, og de er siden steget støt.
Revalidering i vækst
En del førtidspensionister er også kommet i gang på arbejdsmarkedet igen takket være revalidering. Siden 1996 er der gennemsnitlig kommet 200 flere i revalidering om måneden.
Kommunerne har de seneste knap to år været forpligtet til at udvikle og styrke den virksomhedsrettede revalideringsindsats. Her har de sociale koordinationsudvalg spillet en central rolle. For tiden er der omkring 40.000 personer i revalidering.
Den positive udvikling skyldes ikke mindst, at der fra 1995 til 1999 næsten er sket en fordobling af antallet af personer, som overgår til revalidering efter en sygedagpengesag . Det skete kun for godt 3.000 personer for fem år siden, men for 6.000 sidste år.
Næsten 3.000 personer har altså alene på denne konto fået en ny chance på arbejdsmarkedet i stedet for at havne permanent på førtidspension. Det vurderer LO's økonomer især som positivt, fordi mere end halvdelen erfaringsmæssigt kommer i beskæftigelse efter endt revalidering.
Det offentlige går forrest
Selv om der er brug for væsentlig flere fleksjob end i dag, hvis førtidspensionsreformen skal virke efter hensigten, er der ikke tvivl om, at fleksjob allerede har været med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning.
I 1997 var 2.200 personer beskæftiget i fleksjob - i 1999 var tallet vokset til 5.600 ifølge den sparsomme statistik, der er på området. Danmarks Statistik er for nylig begyndt at offentliggøre tal for fleksjob, og de viser, at væksten i år er taget yderligere til. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik var antallet af fleksjobbere i andet kvartal i år oppe på 7.905.
Det er den offentlige sektor, der har bidraget mest, fremgår det af Øje på beskæftigelsen. Her er der beskæftiget knap 20 pct. flere fleksjobbere end i den private sektor, selv om den private sektor beskæftiger mere end dobbelt så mange personer.
Det samme gælder i øvrigt oprettelse af skånejob for førtidspensionister. Her tegner det offentlige sig også for hovedparten af de nye job - 2.900 ud af 5.119 i andet kvartal i år.
I disse tal er der imidlertid ikke taget højde for dem, der har nedsat arbejdsevne, men er beskæftiget på almindelige vilkår uden offentlige tilskud.
23. november 2000