Et spørgsmål om menneskesyn

Af Hans Jensen, formand for LO

Det er rigtigt, at fleksjobbernes tilhørsforhold til a-kassesystemet for LO at se er en afgørende forudsætning for udbredelsen af fleksjobordningen og virkeliggørelsen af det rummelige arbejdsmarked, som igen er forudsætningen for, at intentionerne bag førtidspensionsreformen kan blive til virkelighed.

LO's visioner for førtidspensionsreformen rækker imidlertid langt videre end til et spørgsmål om a-kassemedlemskab eller ej. Grundlæggende er det et helt anderledes menneskesyn, vi ønsker fremmet med reformen. Men i den forbindelse indgår tilhørsforholdet til a-kassesystemet som et helt naturligt og nødvendigt element. Det er ikke et mål, men et middel.

For LO er målet med et det nye førtidspensionssystem et opgør med den brug-og-smid-væk-mentalitet, der har været gældende på det danske arbejdsmarked. Har du været arbejdsskadet eller nedslidt, har du fået det røde kort. Så har der simpelthen ikke været brug for dig. Det har været enten fuld skrue eller afgang! Og afgangen har normalt betydet førtidspension.

Det er ikke hensigtsmæssigt i et land, der kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende årtier. Og det er især ikke hensynsfuldt eller humant over for de mennesker, der på trods af en begrænsning ønsker at deltage i og bidrage til fællesskabet.

Vi har arbejdet for, at man efter et nyt såkaldt arbejdsevnekriterium begynder at se på, hvad den enkelte kan i stedet som nu efter det såkaldte erhvervenbegreb at koncentrere sig om, hvad den enkelte IKKE kan. Maskinarbejderen kan måske ikke længere være maskinarbejder, men hvad kan han så?

Dette arbejdsevnekriterium vil blive det helt afgørende redskab, når vi med det nye førtidspensionssystem skal sikre, at førtidspension fremover begrænser sig til de rigtige. For et vigtigt mål for udviklingen af det rummelige arbejdsmarked er jo, at færre får behov for førtidspension.

Ideen er, at man med medarbejderens arbejdsevne i fokus vil kunne forsøge at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen, følge op på sygedagpengesager, forsøge revalidering og afprøve fleksjob, før der tages en endelig beslutning om, hvorvidt en person er berettiget til førtidspension.

Fleksjob er en mulighed for at undgå førtidspensionen i de tilfælde, hvor man finder ud af, at en person ikke kan opnå eller fastholde arbejde på normale vilkår på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen. Men hvor personens arbejdsevne stadig er af et omfang, der gør det muligt at beskæftige vedkommende på det normale arbejdsmarked.

Fleksjob er altså ikke et mål i sig selv og må ikke komme på tale, før alle andre muligheder er udtømt. Men det er et vigtigt alternativ til førtidspension.

Som reglerne er, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud på enten en tredjedel, halvdelen eller to tredjedel af den mindste overenskomstmæssige timeløn på ansættelsesområdet alt afhængig af omfanget af arbejdevnen. Flekjobberne placeres i det sociale system uden mulighed for a-kassemedlemskab.

Det er her, LO finder det nødvendigt at råbe op og minde om, at tankerne bag den nye førtidspensionreform jo netop er, at de svage skal integreres på arbejdsmarkedet. Så må det også dreje sig om at skabe muligheder på ordinære løn- og arbejdsvilkår og sikre alle ret til medlemskab af en ordinær a-kasse.

Det handler for mig at se om mennesyn. Jeg finder det urimeligt at opdele arbejdsmarkedet i et a- og et b-hold, og jeg er overbevist om, at det ikke er efter det princip, at man skaber et rummeligere arbejdsmarked. I stedet må vi sikre, at flekjobberne får de samme rettigheder som resten af lønmodtagerne.

Man skal også være opmærksom på, at flekjobansattes manglende tilknytning til a-kassesystemet vil være en barriere for udbredelsen af ordningen. Fleksjobberne oplever ordningen som et tab af rettigheder uden a-kassesystemets tryghed. Jeg har hørt fleksjobansatte udtrykke bekymring ved at tage et flekjob, fordi de føler, at de melder sig ud af arbejdsmarkedet og frasiger sig de muligheder og rettigheder, der ligger i det arbejdsmarkedpolitiske system.

Uden a-kassetilhørsforhold opnår vi heller ikke, at de eksiterende fleksjob bliver oplevet som en succes af de implicerede parter. Altså ledelse, jobkonsulenter, fleksjobberen selv, kolleger og tillidsrepræsentanter.

Ligeledes er der ingen tvivl om, at den manglende tilknytning til a-kassesystemet har alvorlige konsekvenser for den enkelte fleksjobbers mulighed for at blive integreret på arbejdspladen og på arbejdsmarkedet i det hele taget. Som det er nu, har vi at gøre med to parallelle arbejdsmarkeder, hvor fleksjobansættelser betragtes som et særskilt socialt område. Et fleksjob-arbejdsmarked, der ikke er 'rigtigt' på grund af manglende mulighed for at skifte job, for at stige i løn og udvikle sig.

Det har igen noget at gøre med flekjobbernes sociale status på arbejdspladsen. Man hører om fleksjobbere, der uden det arbejdsmarkedsretlige rygstød forsøger at skjule deres ansættelsesform, arbejder mere end godt er, er meget påpasselige med ikke at gå ind på andres enemærker, har svært ved at sige fra osv. Sådan noget kan kun påvirke de ansattes selværd i negativ retning.

Dertil kommer den fleksjobansatte ikke som andre kan blive belønnet for anciennitet eller for en særlig arbejdsindsats. Og at den fleksjobansatte risikerer beskyldninger for at være løntrykkere.

Jeg er også bange for udnyttelse af de personer, der er ansat i flekjob. Som det er , har de jo ikke mulighed for at sige op og finde andet arbejde. Det problem ville a-kassemedlemskab også kunne løse.

Hvis vi for alvor vil et rummeligt arbejdsmarked, bliver vi nødt til at erkende, at fleksjobbere - omend svagere i udgangspunket - udfører et rigtigt arbejde på et rigtigt arbejsmarked. Og derfor som noget helt naturligt også skal have de rettigheder og muligheder, som andre lønmodtagere nyder godt af.

Hans Jensens artikel blev bragt i Berlingske Tidende fredag den 1. december 2000