Af International sekretær i LO, Ib Wistisen
Aktuelt udgav på vegne af Red Barnet for nyligt et fokustillæg om børnearbejde. Et prisværdigt tiltag, som dog langt fra levede op til, hvad man med rimelighed kunne forvente. Fokustillægget efterlader det indtryk, at da vi alligevel ikke kan afskaffe børnearbejde i den nærmeste fremtid, må vi acceptere, at det finder sted. Blot skal vi arbejde på, at børnene ikke bliver for misbrugt eller skadet i forbindelse med det arbejde, de udfører.
Det er et visionsløst perspektiv, der stilles op for børnene. Og det er ikke mindst et lavt ambitionsniveau for en organisation, der ønsker at redde barnet.
Da der i fokustillægget ikke var fundet plads til fagbevægelsens synspunkter i denne sag, vil jeg meget gerne redegøre for, hvordan LO anskuer problemet med børnearbejde.
Uddannelse er løsningen
LO anser et globalt arbejdsmarked, hvor 250 mio. børn under 14 år er beskæftigede - heraf ca. 120 mio. på fuld tid - som en social og menneskelig katastrofe. Det skal der gøres noget ved, og det bør være nu. Vi er overbevist om, at det for det første er nødvendigt med et forbud mod børnearbejde. Dernæst, at udryddelse af børnearbejde alene handler om politisk vilje og pres og for det tredje, at fattigdom ikke er en undskyldning for børnearbejde. Sidst men ikke mindst er konklusionen, at uddannelse og atter uddannelse er den eneste løsning - både for børnene og for deres hjemland.
Den internationale fagbevægelse igangsatte allerede tilbage i 1994 kampagnen 'Børnearbejde - Verdens bedst bevarede hemmelighed'. Denne kampage har blandt andet ført til påbegyndelsen af arbejdet omkring ILO-konventionen om bekæmpelse af den værste form for børnearbejde.
Politisk vilje nødvendigt
Vi ved godt, at regeringer i de lande, hvor børnearbejde er mest udbredt - for eksempel i Indien og Bangladesh - hævder, at børnearbejde ikke kan elimeres før, fattigdommen er udryddet. Men det er en misforståelse, da børnearbejde lige så meget er med til at forårsage fattigdom. Og både i LO og ILO er der ingen tvivl om, at udryddelse af børnearbejde handler om politisk vilje. Viljen til at tilbyde børn den fornødne skolegang, viljen til at retsforfølge de personer, der udnytter og misbruger børn, viljen til at ændre på holdninger i samfundet og hos forældre, og viljen til at sikre et økonomisk grundlag for den enkelte familie. Denne vilje skabes ikke af sig selv, men kun ved et vedvarende pres på de politikere og myndigheder, arbejdsgivere og lokalsamfund, der tillader misbruget at finde sted.
Selvfølgelig kan problemet ikke løses på en dag! Men hver eneste indsats, der bliver gjort, stor som lille, skal have det mål af fjerne børnene fra det arbejde, de laver og give dem en uddannelse i stedet.
LO tilhænger af forbud
Den internationale fagbevægelse havde netop dette udgangspunkt i arbejdet med at fjerne børn i produktionen af sportsudstyr i Sialkot, Pakistan. ILO og den internationale organisation for sportsproducenter indgik en aftale om at udfase alle børn over en 18 måneders periode og sikre dem skolegang. Samtidig er det lykkes at opnå en overenskomst for de arbejdere, der er beskæftigede inden for den sektor.
Og så er vi fremme ved en anden væsentlig pointe omkring udbredelsen af børnearbejde. Børn er ikke så produktive som den voksne arbejdsstyrke, men alligevel billige nok til, at der er en økonomisk gevinst ved at antage dem.
Fagbevægelsen har derfor den erfaring, at hvor det er muligt og tilladt at skabe en overenskomst, er lønnen af et sådan niveau, at børn bliver uinteressant at beskæftige.
Til sidst vil jeg godt understrege, at LO er tilhængere af et forbud mod børnearbejde udfra den logik, at hvis børnearbejde ikke er forbudt, så er det tilladt. Derfor vil vi også opfordre forbrugerne til at boycotte produkter, der er produceret af børn.
Ib Wistisens artikel blev bragt i Aktuelt mandag den 4. december 2000.
04. december 2000