Med Internettet er danskerne ikke bare blevet koblet sammen med hinanden. De er også blevet en del af et globalt netværk, som reelt giver ubegrænset adgang til ny viden og nye markeder overalt i verden. I praksis er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad disse muligheder kan bruges til.
IT- og forskningsminister Birte Weiss har fremlagt en plan for en stribe initiativer, som i løbet af 2001 skal styrke anvendelsen af IT og Internettet på en række strategiske områder. Regeringens hovedsigte er på samme tid at forbedre erhvervslivets indtjeningsmuligheder og at give danskerne et værktøj i hænde, som kan gøre det muligt for den enkelte at indrette hverdagen mere hensigtsmæssigt - og f.eks. få familieliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen.
IT og arbejdslivet
I LO er der stor interesse for netværksredegørelsen, fordi den bringer helt nye perspektiver ind i IT-debatten, bl.a. når det drejer sig om erhvervspolitik, økonomisk politik og lønmodtagernes forhold i arbejdslivet.
Derfor har det stor betydning for fagbevægelsens medlemmer, at der i den kommende tid sættes fokus på netværksteknologien, og at dens potentialer udforskes og udnyttes så godt som overhovedet muligt, mener LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.
- Der tales meget om den frygt for fremtiden og især for globaliseringen, som nogle ser en stærk tendens til i disse år. Men dermed overser man let de mange positive muligheder for forbedringer både på det økonomiske og det menneskelige område - det burde da give grund til optimisme og tro på fremtiden snarere det modsatte, siger hun.
- IT-teknologien spiller en vigtig rolle, fordi den kræver langt færre materielle ressourser, end vi har været vant til indtil nu, og det er til stor gavn for miljøet. Men hvis den udbredes til de mange, vil de nye teknologier også kunne bidrage til en mere demokratisk udvikling og en bedre fordeling af goderne - ikke alene i et land som Danmark, men også på det globale plan. Det kræver bare, at vi ikke er bange for at tænke nyt, og at vi ikke på forhånd ønsker at forbeholde IT-mulighederne for de få, tilføjer Marie-Louise Knuppert.
Bredbåndsplan
I regeringens udspil er ideen om en demokratisk udbredelse af netværksteknologien indtænkt i mange af de forslag, som indgår i den samlede plan. Et hovedelement er en satsning på bredbåndsforbindelser, som skal knytte landet sammen og give erhvervslivet, forbrugerne og den offentlige sektor adgang til en række nye tjenester, som kan skabe nye udviklingsmuligheder på mange niveauer. Bredbåndsplanen vil sikre højere hastigheder og større kapacitet, som vil kunne stimulere de samlede aktiviteter.
Især vil regeringen sætte fokus på den offentlige sektor, som vil få bedre muligheder f.eks. for digital forvaltning, kompetenceudvikling gennem Internettet, e-handel og særlige tjenester rettet mod bestemte målgrupper såsom handicappede o.a. Regeringen lægger op til en dialog med de kommende brugere, når den samlede bredbåndsplan ligger færdig til juni.
Et andet punkt i regeringens netværksudspil er den sammensmeltning af medier, som foregår i disse år. Efterhånden bruger næsten alle fjernsyn, telefon og Internet som en naturlig ting i hverdagen, og regeringen har nedsat et udvalg, som skal se på, hvilke barrierer der skal fjernes - bl.a. på europæisk plan - for at gøre det muligt at opstille en samlet medie- og telepolitik, som kan give både virksomheder og enkeltpersoner uhindret adgang til at bruge medierne på en mere effektiv måde.
Kvalitetsløft nødvendigt
Hvis de nye IT-muligheder skal udnyttes bedre, kræver det at arbejdsstyrken får et kvalifikationsløft, som skal komme så mange som muligt til gode. Det kræver mere efteruddannelse, men også en integrering af IT i grunduddannelserne, så flest mulige kan bidrage til at udvikle netværkssamfundet.
Derfor skal der ske en kortlægning af de kompetencer, som findes i dag, og regeringen vil til juni være klar med et IT-barometer, som kan sikre overblikket over udviklingen på det samlede uddannelsesområde d.v.s. både inden for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Der er brug for mange nye uddannelsestilbud, som skal rettes både mod såvel beskæftigede som ledige. Især inden for voksenuddannelserne er der behov for at udvikle nye IT-tilbud i form af e-learning m.v., der bl.a. skal kunne leveres som netbaseret videreuddannelse. Også på det felt vil regeringen lægge et udspil frem til juni.
Tværfaglige forskergrupper
Endelig lægges der op til et tættere samspil mellem forskningen og brugerne som en overgang til en mere videnbaseret økonomi. Allerede sidste år blev der indgået en politisk aftale herom, som i sommeren 2001 skal udmøntes i et forslag til nye rammer for den samfundsfinansierede forskningsindsats. Et nyt element bliver etableringen af tværfaglige forskergrupper, som bl.a. kan sikre en bedre kontakt mellem forskerne på de tekniske og humanistiske områder.
LO's forretningsudvalg drøfter regeringens netværksredegørelse, fredag den 2. februar 2001, men vil først tage stilling til egentlige anbefalinger på sit følgende møde, efter at redegørelsen har været behandlet i hovedbestyrelsens erhvervsstrategiudvalg.
01. februar 2001