Far til 14, Osman Banden og en blodig halalslagter. Det er nogle af de personer, som vi kommer til at møde, når DR2 blænder op for det nye satireprogram OPS, Oplysning om Perkere til Samfundet.
Bag den slagkraftige titel gemmer sig otte programmer, der tager fat om indvandrere og danskere og vores fordomme over for hinanden. I hvert program vil der være et tema, som bliver behandlet gennem sketcher, musikvideoer fra en kommende CD og interview med kendte danskere med udenlandsk baggrund - for eksempel sangerinderne Thera Hoeymanns og Maya Albana.
LO har støttet økonomisk
OPS har udspring i det sociale projekt "Forstadens Konge", som blev støttet af blandt andre LO og Kulturministeriet. Og også i denne forbindelse har LO spyttet penge i kassen - lønmodtagerorganisationen har doneret 200.000 kroner til udsendelserne.

- Der er tale om et socialt projekt, og derfor var det indlysende at spørge LO om støtte, siger Axel Boisen, idémand og producer på udsendelserne.
Seriens sketcher tager udspring i statistikker som for eksempel, at 70 procent af den danske befolkning ikke har hverken flygtninge, indvandrere eller 2. generationsindvandrere i deres bekendtskabskreds, og dermed forstår de ikke hinandens livssyn. Og samtidig har folkene bag serien valgt at dele sol og vind lige, så der bliver gjort lige meget grin med begge sider af befolkningen - altså danskere og indvandrere.
Størsteparten af tekstskriverne og de medvirkende er danskere med udenlandsk baggrund. På rollelisten findes blandt andet rapperen Al Agami, skuespilleren Farshad Kholghi og stand up komikeren Omar Marzouk, der sammen med Lars Hjortshøj og Frank Hvam har leveret de fleste af teksterne.
Perkere må godt
- Vi tør godt gøre grin med indvandrere, fordi vi er i samme båd som dem. Sådan forklarer Omar Marzouk, som er fra Ægypten, at man på et tidspunkt, hvor indvandrerdebatten er temmelig betændt i Danmark, vælger at lave et program, der hedder Oplysning om Perkere til Samfundet.
- Der er en gylden regel om, at man godt må sige perker, hvis man selv er en, og derfor må danskere ikke, siger Omar Marzouk, som for tiden medvirker i satireprogrammet "Gintberg Show Off".
Men holdet bag serien vil ikke afvise, at det kan komme til at virke stødende på både danskere og indvandrere, når man tager fat på fordommene og kalder en perker for en perker.
Håber på debat
- Men vi kan stå inde for det, vi laver, og derfor kan vi tillade os blandt andet at kalde programmet det, vi gør. Vi håber at opnå, at folk morer sig over det, og at det skaber noget debat i samfundet. Men også at vi kommer til et punkt, hvor vi tillader os at gøre grin med hinanden, lyder det fra OPS-holdet.
Det første program ruller over skærmen den 15. marts 2001.
21. februar 2001