Arbejdsskadeloven bør ændres

 - Ministeren har for længst bebudet en lovændring, som skal træde i kraft allerede 1. januar 2004. Men endnu har han ikke meldt ud sort på hvidt, hvordan ulykkesbegrebet skal defineres i fremtiden, så alle egentlige arbejdsskader kan anerkendes og dermed udløse en erstatning til den skadelidte, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Det tomrum, der er opstået, er blevet understreget af Højesterets dom i dag, som betyder, at en kvindelig assistent på et plejehjem må opgive et berettiget krav på en erstatning for en alvorlig skade, som hun har pådraget sig under udførelsen af sit arbejde.

Ulykken skete i 1996, da hun sammen med en kollega var ved at løfte en ældre beboer på plejehjemmet. Men da kollegaen kom til at slippe taget, fik hun et knæk i ryggen. Skaden var så alvorlig, at kvinden senere måtte opgive sit arbejde som social- og sundhedsassistent.

Sagen har både været behandlet i Arbejdsskadestyrelsen og Den sociale Ankestyrelse, inden den blev indbragt for domstolene. Ved ingen instanser har der været tvivl om, at der er tale om en arbejdsulykke. Men den kan ikke anerkendes som en arbejdsskade – med ret til erstatning – fordi den rent juridisk anses for at være "forventelig". Loven fortolkes sådan, at medarbejdere inden for pleje og omsorgssektoren må forvente, at der kan ske uforudsete påvirkninger, som de ansatte må være forberedt på. Derfor gælder reglerne om arbejdsulykker ikke i disse tilfælde.

LO mener, denne særregel, som rammer bestemte lønmodtagergrupper, er urimelig og bør afskaffes nu, sådan som ministeren har lagt op til.