X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO-medlemmer vil have mere i løn

11. april 2003

Fuld beskæftigelse og psykisk arbejdsmiljø topscorer efter mere i løn.

LO har netop fået de første besvarelser fra et nyoprettet LO-panel, der består af 2000 medlemmer af LO-forbundene.

Panelet blev stillet spørgsmålet ’Hvad mener du din fagforening skal arbejde på at skaffe medlemmerne?’

’Mere i løn’ blev den suveræne topscorer. 54 % af LO-medlemmerne mener deres fagforening skal skaffe mere i løn til medlemmerne.

Mere bemærkelsesværdigt er det, at nummer to på listen er ’Bedre psykisk arbejdsmiljø’. Hele 36 % mener, at deres fagforening skal arbejde på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
De bagvedliggende tal afslører, at det især er kvinder, der giver ’bedre psykisk arbejdsmiljø’ en høj placering.
41 % af LO-panelets kvinder satte kryds ved ’bedre psykisk arbejdsmiljø’. Det var tilfældet for 31 % af mændene.

’Fuld beskæftigelse’ er med 34 % på en 3. plads. Det viser, at også fuld beskæftigelse opfattes som et kerneansvarsområde for en fagforening.

Bedre fysisk arbejdsmiljø, mere efteruddannelse, mere ferie og fleksibel arbejdstid følger på de næste pladser.

Se hele besvarelsen fra LO-panelet, opdelt på køn, alder og fagforening.

Læs mere om LO-panelet

11. april 2003
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812