X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Ny LO-analyse af APV

28. april 2003

Virksomheder tilfredse med Arbejdspladsvurderingerne.

Regeringen ønsker at fjerne lovkravet om skriftlige APV’er for små virksomheder med færre end 10 ansatte. Regeringen henviser til, at kravet om skriftlige APV’er opleves som en væsentlig administrativ byrde af de små danske virksomheder. Der har hidtil ikke foreligget dokumentation for, hvor store administrative byrder mindre virksomheder pålægges i forbindelse med APV-arbejdet.

LO har derfor iværksat en analyse, hvor Gallup har spurgt 700 danske ledere og 700 danske arbejdstagere om deres oplevelse af APV-arbejdet.

Resultaterne af analysen foreligger nu og dokumenterer, at regeringen er på gale veje:

  • Mere end 80 procent af de små virksomheder kan ikke pege på problemer i forbindelse med udarbejdelsen af en APV.
  • Tidsforbruget er til at overse, ikke mindst for de små virksomheder, hvor man vil fjerne skriftelighedskravet. Her gælder det, at 60 pct. af virksomhederne bruger mindre end 1 dag på at udarbejde APV’en, og at kun 7 pct. af de små virksomheder bruger mere end 3 arbejdsdage på at udarbejde APV’en,
  • 7 ud af 10 virksomheder oplever, at APV’en medvirker til at forbedre arbejdsmiljøet, og en betydelig del af virksomhederne oplever at dialog og samarbejde mellem ledelse og ansatte styrkes gennem APV-arbejdet.
  • Over halvdelen af virksomhederne vil fortsætte med at udarbejde APV’er selv om lovkravet fjernes og man stilles helt frit.

Klik her for at downloade analysen

28. april 2003
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812