23. februar 2004
Kun to af tre private virksomheder sendte sidste år deres ansatte på efteruddannelse, og det er alt for lidt, mener LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.
- For den enkelte medarbejder er den eneste reelle tryghed, at man har de rette kvalifikationer til morgendagens job, siger hun, efter at en ny undersøgelse har vist, at niveauet for efteruddannelse sidste år var det laveste siden 1989.
Det er Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, som hvert år undersøger uddannelsesaktiviteten på danske arbejdspladser. Og mens den offentlige sektor har sørget for, at 99 pct. alle arbejdspladser har gennemført kurser for deres medarbejdere i 2003, står det for alvor skralt til i den private sektor. Problemet er her ikke blot, at kun en tredjedel af medarbejderne kommer på efteruddannelse, men at det oftest drejer sig om nøglemedarbejdere, hvorimod de kortuddannede – som har det største behov - ikke får mulighed for at forbedre deres kvalifikationer.
Beskæftigelsesministeriet lovede mandag at tage sagen op, men desuden er det besluttet, at Folketinget onsdag middag skal drøfte manglen på efteruddannelse under Aktuel debat. Initiativet kommer fra Socialdemokraterne, som har spurgt, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage for at rette op på faldet i uddannelsesaktiviteten.
Det bliver undervisningsminister Ulla Tørnæs, som skal svare på, hvordan hun vil sikre, at der igen kommer mere gang i efteruddannelsen.
Ifølge Socialdemokraternes ordfører Carsten Hansen er det regeringens massive besparelser og indførelsen af individuel brugerbetaling, der er årsag til den markante nedgang på efteruddannelsesområdet.
Det seneste år er aktiviteten faldet fra 79 til 67 pct. i de private virksomheder. Og denne udvikling er stærkt alarmerende i betragtning af, at viden er Danmarks vigtigste konkurrence-parameter, påpeger Carsten Hansen.
23. februar 2004