X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

Nyt tilbud til kvindelige ledere

02. juli 2004

FLUK-uddannelsen har fået en flyvende start. Giver adgang til ny masteruddannelse om "Køn og velfærd"

LO’s ny lederuddannelse for kvinder – FLUK – har fået en flyvende start. Flere måneder før den første mødedag i august er alle pladser fyldt op, men der er allerede nu åbnet for tilmeldinger til næste hold, der skal i gang i foråret 2005.

FLUK er en længerevarende uddannelse for yngre kvinder, der er "på vej" i en faglig karriere. Uddannelsen giver kompetence til at lede på baggrund af viden om køn med det mål at skabe en ligestillet fagbevægelse i fremtiden.

Der er tale om et 2-årigt uddannelsesforløb, som foregår på Esbjerg Højskole og andre af fagbevægelsens skoler. Der er også planlagt studierejser til Bruxelles og Østeuropa. De gennemgående temaer bliver magt, politik og køn, minoriteter og uligestilling, mainstreaming, globalisering, organisation og medier mv.

Samarbejde med Aalborg Universitet
Som led i FLUK-forløbet bliver der mulighed for at tage en kompetencegivende eksamen, men det er frivilligt for deltagerne. Samtidig er der indledt et samarbejde med Aalborg Universitet om en ny masteruddannelse "Køn og Velfærd", som FLUK-kursisterne kan få støtte til at deltage i. For de interesserede vil det første år på FLUK være en forberedelse til masterforløbet, men det vil også kræve en del selvstudier afhængigt af den enkeltes kvalifikationer og behov.

Tilmelding skal ske gennem den lokale fagforening senest den 
1. november 2004. Det første kursusforløb er planlagt til 8.-11. marts 2005.

Nærmere oplysninger om FLUK-uddannelsen fås ved at kontakte Susanne Fast Jensen, LO,
tlf. 35 24 64 07, sfj@lo.dk, eller Lisbeth Larsen, LO, tlf. 35 24 60 78.

Læs mere om FLUK

Læs mere om baggrunden for FLUK

02. juli 2004
 
Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

26. maj 2013 · Det kan gå ud over børns trivsel og tryghed, når pædagoger lægger sig syge med en "øv-dag", vurderer ekspert.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812