X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO vil have særregel ændret

07. oktober 2004

Diskriminerende særregel tvinger ældre ledige på efterløn.

Ældre ledige bliver diskrimineret i dagpengesystemet. Ledige over 60 år er kun berettiget til dagpenge i 2 1/2 år, mens andre har ret til 4 år på dagpenge. Den ulighed ønsker LO at lave om på. Ellers vælger alt for mange ældre ledige at trække sig helt ud af arbejdsmarkedet og gå på efterløn.

- Regeringen snakker så meget om at fjerne alle regler, der skubber ældre ud af arbejdsmarkedet. Derfor virker det helt barokt, at ældre ledige stadig diskrimineres, siger LO-sekretær Harald Børsting.

Hvis en lønmodtager på for eksempel 58 år bliver ledig og går på dagpenge, er dagpengeretten allerede opbrugt, når vedkommende er 60 1/2 år. Det betyder ofte, at den ledige vælger at gå på efterløn og dermed helt ud af arbejdsmarkedet. I dag vælger cirka 8.000 lønmodtagere at gå fra ledighed til efterløn.

- Men det er jo meget uhensigtsmæssigt, når alle – inklusiv regeringen - er enige om, at der bliver brug for mere arbejdskraft i fremtiden. Derfor foreslår LO, at de ledige ældre stilles lige med alle andre, så også ledige, der er fyldt 60 år, kan gå på dagpenge i i alt 4 år, siger Harald Børsting.

LO håber, at regeringen vil inddrage LO´s forslag i de kommende forhandlinger om næste års finanslov.

Forslaget er beregnet til at koste cirka 150 millioner kroner.

Læs mere om LO's forslag til bedre seniorpolitik

Se Aktuel Statistik om ældres ledighed

For yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting, tlf. nr. 35 24 61 50.
For yderligere oplysninger: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. nr. 35 24 60 95. 

 

07. oktober 2004
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

·
Root element is missing.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812