X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Ungdommens aktionsdag 5/10

04. oktober 2004

Over hele landet opfordres der til demonstrationer, når Folketinget åbner på tirsdag.

Bedre uddannelser til alle er målet med den aktionsdag, som 16 organisationer og netværk for unge uddannelsessøgende står bag tirsdag den 5. oktober.  Samtidig med Folketingets åbning demonstrerer elever og studerende mod de forringelser på skoler og uddannelsessteder, som de unge oplever i hverdagen.

De aktionerende mødes bl.a. på Christiansborg Slotsplads og på rådhuspladsen i Århus og Randers – alle steder kl. 12 – i håb om, at politikerne vil lytte til deres fælles krav.  ”Vores uddannelse – alles velfærd” er et af de slagord, de unge har valgt for at markere, at mere og bedre uddannelse er vigtig ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet.

Mister uddannelsesgaranti
På en stor uddannelseskonference 22. september i KB-Hallen vedtog 2700 deltagere fra hele landet en fælles strategi for de 16 organisationer, som repræsenterer unge inden for alle uddannelsesretninger – fra folkeskolen til de videregående uddannelser. 
Også LO Ungdom bakker op omkring de fælles krav, fortæller ungdomskonsulent i LO, Peter Røntved Andersen.

- Vi støtter fuldt ud de aktioner, der iværksættes landet over, når Folketinget åbner på tirsdag.  Vi er enige i kravet om, at det politiske flertal skal investere i uddannelse i stedet for at skære ned.  Ikke mindst de faglige unge har mærket store forringelser, og derfor må vi på banen for at ændre den politiske kurs, siger Peter Røntved.

Han peger på, at regeringen har nedlagt størstedelen af de skolepraktikpladser, som har været redningen for mange unge, der ikke selv kunne skaffe en praktikplads. 

– Det betyder, at de unge, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse i fremtiden, ikke længere har nogen garanti for, at de kan gennemføre deres uddannelse.  Og det er jo himmelråbende forkert i en tid, hvor de ufaglærte job forsvinder væk fra det danske arbejdsmarked, tilføjer Peter Røntved.

Bedre undervisningsmiljø
LO Ungdom er også engageret i de studerendes fælles krav om en ordentlig undervisningsmiljølov.

– Miljøforholdene er slet ikke gode nok på skoler og uddannelsessteder.  Der skal laves en rapportering efter de første tre år med den nuværende lov. Men hvis ikke det bliver gjort, sker der ingenting ved det, der da ikke er sanktioner ifølge loven. Vi kan heller ikke sikre, at de unge inddrages i rapporteringen. Det går jo slet ikke, og derfor er det vores krav, at også studerende kommer ind under arbejdsmiljølovens regler, som gælder på almindelige arbejdspladser, siger Peter Røntved Andersen.

På konferencen den 22. september vedtog de unge en fælles politik, som alle 16 organisationer og netværk er enige i.
Blandt andet går de studerende ind for, at demokratiet på uddannelsesstederne styrkes, at brugerbetalingen afskaffes, og at der høj må være 28 elever i en klasse. 

Læs Ungdommens krav her

Læs LO Ungdoms reportage fra Stop Nu-konferencen den 22. september

04. oktober 2004
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

25. maj 2013 · Planerne om internationale linjer skal droppes, siger Dansk Folkeparti i forhandlingerne om en ny skolereform.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812