X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Fuldt forsvarlig lønudvikling i Danmark

16. december 2004

Årlig statusrapport om løn viser afdæmpede lønstigninger.

Hvert år offentliggør det såkaldte Statistikudvalg en statusrapport over lønudviklingen i Danmark.

Statusrapporten, der laves i et samarbejde mellem finansministeriet, beskæftigelsesministeriet, DA og LO, konkluderer, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked har været aftagende gennem 2003 og 2004.
Samtidig vurderer udvalget, at den afdæmpede lønudvikling vil fortsætte.

- Lønudviklingen i den private sektor i Danmark er fuldt forsvarlig og helt i overensstemmelse med målsætningerne om en højere beskæftigelse. Lønningerne er vokset med 2,9 procent fra 3. kvartal sidste år til 3. kvartal i år. Det er et kvart procentpoint mere end i udlandet. Til gengæld vokser produktiviteten i Danmark også lidt hurtigere end i udlandet, siger LO’s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen i en kommentar til Statistikudvalgets statusrapport.

Trods moderate lønstigninger, er der udsigt til stigende realløn, fordi inflationen er meget lav.

På det offentlige område er lønstigningstakten beregnet til 3,7-3,9 procent på det (amts-)kommunale område og 4,2 procent i staten.
Når lønstigningerne på det offentlige område er større end i den private sektor, bliver de offentlige lønninger reguleret ned, så de offentlige lønninger - hovedsageligt de statslige - vil blive reguleret ned pr. 1. april næste år.

- Den automatisk nedregulering betyder, at der bliver god plads til lønstigninger i de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område, siger Jan Kæraa Rasmussen.

Overenskomstforhandlingerne for de omkring 800.000 offentligt ansatte er i fuld gang i øjeblikket. Forhandlingerne ventes færdige omkring 1. marts 2005

Læs hele statusrapporten

16. december 2004
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

20. maj 2013 · Regeringen og Enhedslisten forhandler om en løsning for ledige, der mister dagpengene, i løbet af mandagen.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812