22. marts 2005
Der er reception onsdag den 23. marts kl. 10.00 til 11.30 i LO, Islands Brygge 32 D
Afdelingsleder i LO, Leo Lybæk Hansen, fylder 50 år.
Leo Lybæk Hansen er advokat med møderet for Landsrettenmen har især slået sine folder i Arbejdsretten. Efter kortvarige ansættelser på Århus Universitet og i Finansministeriet kom han i 1984 til LO og har lige siden været en af LO’s faste procedører.
Gennem årene er det blevet til adskillige hundrede domsforhandlinger i Arbejdsretten og ved andre arbejdsretlige afgørelsesorganer. I løbet af de 20 år har han repræsenteret stort set alle LO’s medlemsforbund.
Leo Lybæk Hansen har også repræsenteret LO i mange råd, nævn, udvalg og bestyrelser inden for det arbejdsretlige område, ligesom han fungerer som rådgiver for LO’s ledelse ved overenskomstforhandlinger. De seneste år har Leo Lybæk Hansen desuden været leder for de 26 ansatte i LO’s afdeling for Arbejdsret og EU.
Fødselsdagen markeres ved en reception onsdag den 23. marts 2005 kl. 10.00 -11.30 i LO, Islands Brygge 32 D, 2300 København S.
22. marts 2005