17. marts 2005
Ny LO-analyse dokumenterer landenes sociale sikkerhed og beskæftigelse.
De lande, der giver deres borgere en høj social sikkerhed er også de lande, hvor flest er i beskæftigelse.
Det er konklusionen i en ny LO-analyse, der dermed modsiger forestillingen om, at bare man forringer den sociale sikkerhed, kommer der flere i arbejde.
- Vi har længe været sikker på, at det forholdt sig sådan, men nu kan vi levere solid dokumentation, siger EU-konsulent i LO, Kim Knudsen, der er leder af LO’s kontor i Bruxelles.
Analysen er lavet op til EU’s forårstopmøde, hvor EU-formandskabet mødes med arbejdsmarkedets parter.
Baggrunden for analysen er, at EU’s beskæftigelsesstrategi, den såkaldte Lissabon-proces, skal revideres og fra flere sider argumenteres der for, at høj vækst og social sikkerhed er hinandens modsætninger.
- Politikere og regeringer skal lægge mærke til hovedbudskabet i vores analyse. Social sikkerhed er ikke en hæmsko for økonomisk vækst, tværtimod, siger Kim Knudsen.
Læs hele analysen
17. marts 2005