11. marts 2005
EU’s optagelsesforhandlinger med Tyrkiet er kommet godt fra start. Men tidligst om 10-15 år vil Tyrkiet kunne opfylde de kontante krav, som EU stiller for fuldt medlemskab. For selv om landet har udviklet sig de seneste år, er der stadig store forskelle mellem Tyrkiet på den ene side og de 25 lande i EU på den anden.
Det gælder i særlig grad på det tyrkiske arbejdsmarked. Her er der lang vej igen, før der kan skabes ordnede forhold for lønmodtagerne. Omkring halvdelen af virksomhederne er i dag ikke registrerede, og fagbevægelsen har elendige arbejdsvilkår. I værste fald er der udsigt til, at Tyrkiet vil få en permanent overgangsordning, hvis landet ikke ved optagelsen kan leve op til EU’s grundprincip om fri bevægelighed på det europæiske arbejdsmarked.
Det lave ambitionsniveau fra EU’s side har skabt stor frustration i de faglige organisationer i Tyrkiet. Det kom for dagen, da LO fredag holdt et temamøde for medlemsforbundene om Tyrkiet og EU.
Medlemmer fyres fra jobbet
- Tyrkiet er nu godkendt som officielt ansøgerland. Men det skuffer os, at EU i den grad har ignoreret den sociale side i forhandlingerne og kun har prioriteret det økonomiske og det politiske. Hvis ikke der bliver bedre forhold for lønmodtagerne – som minimum på niveau med de andre EU-lande – har de ikke noget at se frem til som EU-medlemmer, sagde Yücel Top fra den tyrkiske LO-organisation DISK på temamødet.
Hen erkender, at fagbevægelsen står svagt over for arbejdsgiverne. Medlemskab af en fagforening er i praksis nærmest umuligt. Når en lønmodtager indmelder sig i en fagforening, skal der oprettes en kontrakt, som sendes i kopi både til arbejdsministeren og til arbejdsgiveren. Og så går der ikke lang tid, før den pågældende fyres fra sit job.
På de vilkår er det ikke overraskende, at fagbevægelsen i et land med 72 mill. indbyggere kun har omkring 1 mill. medlemmer. Af samme grund havde de faglige landsorganisationer store forventninger til EU-forhandlingerne, men de er ikke blevet indfriet ifølge Yücel Top.
Faglig komité
Han er formand for en komité med repræsentanter for fire af de seks LO’er i landet, som gerne vil tale på lønmodtagernes vegne i EU-forhandlingerne. Men det er endnu ikke lykkedes at råbe politikerne op. – Det er en stor skuffelse for os. For EU har jo netop skabt den sociale dialog for at engagere arbejdsmarkedets parter i den politiske og økonomiske udvikling. Men dertil kommer, at arbejdsmarkedets organisationer ikke bare har status som NGO’er. De har et direkte ansvar, som bl.a. betyder, at de kan i fællesskab kan vedtage regler, der bagefter kan ”ophøjes” til EU-direktiver. Derfor må EU også anerkende lønmodtagerne som en legitim og nødvendig partner i de politiske forhandlinger, fastslog Yücel Top på mødet i LO.
DISK og flere af de øvrige tyrkiske landsorganisationer har været medlemmer af Den europæiske faglige sammenslutning EFS, siden den blev oprettet i 1973. Derfor kunne EFS-ledelsen allerede i oktober sidste år give grønt lys for, at der skulle indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Også LO’s hovedbestyrelse har behandlet spørgsmålet om Tyrkiet og EU og givet sin støtte til, at forhandlingerne går i gang.
LO’s formand Hans Jensen gjorde dengang opmærksom på, at Tyrkiet har et demokratisk underskud, som skal rettes op, og at den økonomiske ulighed er stor. Derfor er det også et krav fra LO, at der skal sættes ind på disse områder, hvis Tyrkiet til sin til skal optages i EU. LO pegede også på, at det er vigtigt at understøtte den sociale dialog mellem parterne, som med succes blev anvendt ved optagelse af de 10 øst- og centraleuropæiske lande i EU i 2004.
Menneskerettighedsinstitut
At dømme efter indlæggene på LO’s temamøde får de faglige organisationer dog ikke samme mulighed for at bidrage til at forberede Tyrkiet på EU, som det skete med de 10 nye medlemslande i perioden frem til optagelsen.
Ifølge Udenrigsministeriets repræsentant Carl Balle Pedersen er der ikke fra dansk side afsat midler til demokratiprojekter i Tyrkiet, som kunne involvere fagbevægelsen. De penge, som fra dansk side vil blive kanaliseret til Tyrkiet i de kommende år, vil alene blive anvendt til opførelsen af et institut for menneskerettigheder, som skal overvåge overholdelsen af borgernes mest elementære rettigheder.
Imidlertid er krænkelsen af faglige rettigheder en overtrædelse af FN’s definition på menneskelige rettigheder. Derfor vil det automatisk falde ind under det ny instituts opgaver at holde øje med, at den grundlæggende ret til at organisere sig på arbejdsmarkedet bliver sikret til gavn for lønmodtagerne i Tyrkiet. LO har også planer om at ansøge om at få del i midlerne i erkendelse af, at behovet for en faglig indsats ikke er mindre end i Østeuropa – snarere tværtimod.
LO's næstformand Tine Aurvig-Huggenberger bød velkommen. Læs talen her
11. marts 2005