14. oktober 2005
Ledigheden har nu været faldende igennem mere end et års tid, og i august i år udgjorde ledigheden 158.300 fuldtidspersoner. Antallet af aktiverede og personer på ledighed fra orlov er samtidig meget lavt. Antallet af personer, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, er dermed tæt på det lave niveau fra slutningen af 2001.
Det er i høj grad øget aktivitet inden for bygge- og anlæg samt servicesektoren, der ligger til grund for faldet i ledigheden.
Den gunstige udvikling i byggeriet og servicesektoren har givet anledning til nogen bekymring om eventuelle flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Lønudviklingen peger imidlertid ikke på, at der er aktuelle flaskehalsproblemer. Lønstigningstakten har godt nok været tiltagende inden for bygge- og anlægssektoren i den seneste tid, jf. figur 1. Det er da også en branche, hvor ledigheden er lav, og hvor virksomhederne melder om den største arbejdskraftmangel ifølge Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer.
De tiltagende lønstigninger er dog sket fra et meget lavt niveau. Lønstigningerne i de sidste par kvartaler er derudover i tråd med de overenskomstaftalte lønstigninger. Det kan samtidig konstateres, at de aktuelle lønstigninger ligger betydeligt under niveauet fra 1998 til 2001, hvor ledigheden var på samme niveau som det nuværende.
Figur 1 Lønudvikling og ledighed i bygge- og anlægssektoren
Kilde: Danmarks Statistik.
Lønudviklingen inden for industrien viser heller ikke tegn på, at den forholdsvis lave ledighed giver anledning til et øget lønpres, jf. figur 2. Tværtimod virker de seneste lønstigninger i industrien meget lave, når man tager det aktuelle ledighedsniveau i betragtning. Det tyder på, at industrien fortsat bevæger sig over det strukturelle niveau for ledigheden, og at den strukturelle ledighed nu er lavere.
Figur 2 Lønudvikling i industrien samt ledighed i Metal og 3F
Kilde: Danmarks Statistik.
Som udgangspunkt er det ikke problematisk, hvis en enkelt branche, der alene producerer til hjemmemarkedet, har høje lønstigninger. Lønstigninger inden for bygge- og anlægsvirksomhed, der dog kun ligger omkring ½ pct.point over industriens, giver nemlig personer med de relevante kvalifikationer incitament til at søge over i den pågældende branche for at imødegå efterspørgslen.
Det kan eventuelt være faglærte bygningsarbejdere, der i en tidligere lavkonjunktur inden for byggeriet har søgt ind i industrien. Kun hvis denne søgning over i brancher med arbejdskraftmangel medfører mere udbredt lønpres i de konkurrenceudsatte sektorer, vil det være problematisk.
Samlet set viser analyserne således, at det er svært at påvise et pres på dele af det danske arbejdsmarked, og et eventuelt pres i hvert fald ikke har bredt sig til andre sektorer i økonomien i form af flaskehalse og lønpres.
Det underbygger den gængse vurdering af et dansk arbejdsmarked præget af en høj grad af fleksibilitet. I andre europæiske lande vurderes den strukturelle ledighed derimod til at ligge på et betydeligt højere niveau, hvilket netop giver anledning til lønpres ved selv forholdsvist høje niveauer for ledigheden.
14. oktober 2005