X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO vil have stoppet udhulingen af dagpengene

13. februar 2006

Forskellen på løn og dagpenge er blevet for stor, mener LO-sekretær Harald Børsting på baggrund af nye beregninger.

LO vil have stoppet udhulingen af dagpengene.

Baggrunden er, at kompensationsgraden på dagpenge er faldet fra 77 til 55 procent fra 1982 til 2004 for en gennemsnitlig LO-arbejder.
Det viser en ny undersøgelse, som LO har lavet.

LO-sekretær Harald Børsting. Foto: Thomas Tolstrup - Nu er der så stor forskel på løn og dagpenge, at det er svært for en LO-arbejder at få tingene til at hænge sammen på dagpenge. Derfor skal udhulingen stoppes, siger LO-sekretær Harald Børsting.

Udhulingen af dagpengene skyldes, at dagpengene ikke bliver reguleret på linje med lønudviklingen.

LO foreslår derfor tre ændringer i dagpengesystemet:

  • dagpengene reguleres fremover på linje med lønudviklingen
  • lediges ATP-bidrag fordobles
  • bidraget til arbejdsløshedsforsikring sænkes

De to første forslag vil føre til, at kompensationsgraden fra job til ledighed bliver øget med 3,5 procentpoint i 2020 i forhold til i dag. Det tredje forslag vil øge tilskyndelsen til at melde sig i en a-kasse.

- Dagpengene skal i løbet af en årrække rykke lidt tættere på en LO-arbejders løn. Indtægtstabet fra job til ledighed er blevet for stort. Samtidig er det en god ide at øge tilskyndelsen til at melde sig i en a-kasse. Vi ved, at A-kasse-medlemmer kommer hurtigere tilbage i job end kontanthjælpsmodtagere, siger Harald Børsting.

Læs notat om dagpenge-kompensation

13. februar 2006
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812