X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Presseinvitation - Fokus på beskæftigelsen

24. februar 2006

Debat om løntilskud, uddannelse og serviceeftersynet, der udeblev, på LO’s beskæftigelseskonference 1.-2. marts på Esbjerg Højskole

Løntilskud, fleksjob, opkvalificering, aktivering. Alle de aktuelle temaer i arbejdsmarkedspolitikken kommer til debat, når LO inviterer til årets store beskæftigelseskonference den 1.-2. marts på Esbjerg Højskole.

Blandt deltagerne er de mange LO-repræsentanter, som er udpeget til at indtræde i de nye lokale beskæftigelsesråd, som i denne tid oprettes over hele landet. De nye råd skal oprettes landet over som led i den ny kommunale struktur. De lokale LO-folk skal være med til at rådgive kommunerne, som senest ved udgangen af 2006 overtager jobformidlingen – de fleste steder i samarbejde med AF.

LO-sekretær Harald Børsting kommer da også ind på kommunalreformen og de mange nye opgaver, som fagbevægelsen lokalt skal være med til at løse omkring de nye jobcentre m.v. Men han lægger også op til en bred diskussion om de mange problemer i den aktuelle beskæftigelsespolitik. Som modpol kommer politisk kommentator Thomas Larsen fra Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin og giver sit bud på det ny politiske landskab, der tegner sig.

Uddannelse og globalisering
På konferencens anden dag sætter Svend Jespersen fra CEBR fokus på effekten af uddannelsesaktivering, og Peter Plougmann fra NewInsight følger op med et oplæg om vigtigheden af opkvalificering set i lyset af globaliseringen.

Der sluttes af med en politisk debat om det serviceeftersyn af ”Flere i arbejde”-reformen, som gik i vasken i efteråret. Folketingsmedlemmerne Thomas Adelskov, S, og Jens Vibjerg, V, diskuterer med deltagerne, hvad der så skal til for at få beskæftigelsesindsatsen tilbage på sporet.

Du indbydes herved til at deltage i konferencen som repræsentant for pressen. Tilmelding skal ske snarest til Dorte Monggaard, LO Info, tlf. 35 24 60 14, mob. 23 33 55 81, eller dmo@lo.dk

Program

24. februar 2006
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

25. maj 2013 · To politikere i Midtjyllands regionsråd er på lægernes side i den verserende konflikt. De står dog ret alene.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812