X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Fej for egen dør, Hjort

17. november 2006

Claus Hjorts påstand om, at de ledige ikke vil tage arbejde er langt ude i hampen, siger Harald Børsting. Ministeren bør sørge for et effektivt AF, inden han angriber andre, mener han.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fortsatte i går sin hetz mod de ledige. Denne gang var anledningen, at det tog 1700 timer i AF-Storkøbenhavn at få 50 ledige i arbejde som avisbude.  ”Der er jo så en hel del ledige, som godt kan arbejde, men som ikke vil arbejde”, sagde ministeren i Radioavisen. 

Harald Børsting, LO– Men det er langt ude i hampen at gå efter de ledige. Danmark har nogle af de mest strikse rådighedsregler og de ledige bliver tjekket i én uendelighed. Ministeren burde hellere feje for egen dør og anerkende sit ansvar som øverste ansvarlig for et system, der i dag simpelthen ikke er i stand til at foretage opsøgende arbejde, når ledige skal matches med ledige stillinger, siger LO-sekretær Harald Børsting.

For at få dagpenge skal ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet, de skal deltage i tilbud og aktiviteter, og de skal udfylde og opdatere deres CV. I den sammenhæng skal AF indberette til a-kasserne, hvis der er tvivl om rådigheden, ligesom det er a-kassernes pligt løbende at sikre, at de ledige står til rådighed. Desuden er det de lediges pligt at dokumentere, at de søger arbejde.

– Ministerens angreb er usympatisk, idet han jo udmærket godt ved, at mange af de ledige, der i dag er tilbage, ofte har været ledige længe og derfor har brug for ekstra hjælp til at komme i gang, siger Harald Børsting.

Beskæftigelsesministeren ynder også at lange ud efter a-kasserne, der ifølge ministeren ikke håndhæver deres rådighedsregler stramt nok over for medlemmerne. Men også her udtaler ministeren sig stik imod fakta.

Som det fremgår af vedlagte figur , er udviklingen i a-kassernes fejlprocent i forhold til rådighedstilsynet faldet markant over de seneste otte år. Hvis man alene tager de sidste fem år frem til januar 2004, er fejlprocenten faldet fra 10 pct. til 3,8 pct.

Det ville være interessant at sammenligne a-kassernes lave fejlprocent med kommunernes ditto i deres arbejde med at håndhæve rådighedsregler over for de kommunale målgrupper. Men på grund af kommunernes mangelfulde indberetninger er det ikke muligt at foretage sådanne sammenligninger.

– Det er klart utilfredsstillende og burde gøres muligt, siger Harald Børsting.

 

17. november 2006
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812