X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Kommunerne gør alt for lidt for mange tusind af bistandsklienter

03. november 2006

Helt galt, at arbejdsmarkeds-parate bistands-klienter ikke er tilmeldt AF, siger LO-sekretær Harald Børsting.

Godt 17.000 kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere får i dag ikke den hjælp, de har brug for til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Størstedelen af dem (11.330) tilhører matchgrupperne 1-3, hvilket betyder, at de er umiddelbart parat til at tage et job - men trods det er de ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen.

En mindre gruppe (5.986) er til gengæld tilmeldt AF, selvom de tilhører matchgruppe 4 og 5. Det betyder, at de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men i mange tilfælde tværtimod har brug for en socialpolitisk indsats.

Beregningerne fremgår af LO´s endnu ikke offentliggjorte rapport ”Zoom på arbejdsmarkedet”. 

LO-sekretær Harald Børsting. Foto: Thomas Tolstrup - Det er jo helt galt. Nu har de stærkeste af kontanthjælpsmodtagerne endelige chancen for at komme ud på arbejdsmarkedet på grund af det økonomiske opsving, og så er de ikke tilmeldt AF. Det her er meget uheldigt for de ledige, der jo så ikke får den hjælp, de skal have til at komme videre, siger Harald Børsting.

Hvis kontanthjælpsmodtagere ikke har andre problemer end ledighed, dvs. ikke har f.eks. misbrugsproblemer eller sprogvanskeligheder, skal de være tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Men fejlplaceringen af de svageste ledige i AF-systemet er ligeså uhensigtsmæssig.

- Det er jo lige så tåbeligt. Hvis man tilhører matchgruppe 4 eller 5 er der først og fremmest brug for en socialpolitisk indsats, siger Harald Børsting.

Sammenlagt er godt 17.300 ud af landets cirka 95.000 kontant- og starthjælpsmodtagere placeret forkert og får hermed den forkerte hjælp til at komme videre.

03. november 2006
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812