X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO kritiserer aftale om professionshøjskoler

02. marts 2007

LO er utilfreds med at erhvervsakademierne risikerer at blive fjernet fra erhvervsskolerne.

LO er ikke tilfreds med perspektiverne i den aftale om professionshøjskoler, som regeringen netop har indgået med de radikale, S, og Dansk Folkeparti.

Aftalen betyder blandt andet, at ingeniørhøjskoler og seminarer vil blive samlet i de såkaldte professionshøjskoler. LO mener i sig selv, at dette er problematisk, da det er svært at forestille sig, hvilke forudsætninger, uddannelsessteder, der uddanner pædagoger og sygeplejersker, har for at udvikle tværfaglighed med for eksempel ingeniører.

Men LO’s bekymring går især på de videre perspektiver med opbygning af professionshøjskoler.

Tine Aurvig Huggenberger, næstformand, LO. Foto: Thomas Tolstrup- Vi er bekymrede for om næste trin bliver at trække erhvervsakademierne, der i dag ligger som en fin overbygning på erhvervsskolerne, over på nogle professionshøjskoler, der fortrinsvis uddanner folk til den offentlige sektor, siger LO´s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

- Erhvervsakademierne retter sig mod de teknisk, merkantile fag og det er svært at forestille sig, hvordan de skal kunne udvikle nogen nævneværdig tværfaglighed med de pædagogiske fag og de fag, der retter sig mod pleje- og omsorgssektoren, siger hun.

LO ønsker at fastholde erhvervsakademierne på erhvervsskolerne for at sikre en sammenhængende uddannelsesvifte for erhvervsskoleeleverne.

- Den sammenhæng er der ingen som helst dokumentation for vil fortsætte på professionshøjskolerne, siger LO’s næstformand.

LO mener til gengæld, at det er hensigtsmæssigt at placere professionsbacheloruddannelserne rettet mod den offentlige sektor på professionshøjskolerne.

02. marts 2007
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812