X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Lønefterslæbet skal indhentes

01. maj 2008

LO’s næstformand Lizette Risgaard fokuserer i sin 1. maj-tale på uligelønnen mellem mænd og kvinder og på behovet for flere hænder i den offentlige sektor.

Lønefterslæbet skal indhentes

LO’s næstformand Lizette Risgaard fokuserer i sin 1. maj-tale på uligelønnen mellem mænd og kvinder og på behovet for flere hænder i den offentlige sektor.

- 20 procent! Så stor er lønforskellen mellem mænd og kvinder! Vi har en ligelønslov i Danmark – har faktisk haft den i 30 år – alligevel kan vi konstatere at der er op til 20 procents forskel mellem mænd og kvinders løn ! Det vil med andre ord sige, at vi – kvinder – automatisk burde ha’ en generel rabat på 20 pct. på alt, hvad vi køber eller skal betale!

- Den nuværende konflikt i den offentlige sektor handler om at få indhentet kvindernes lønefterslæb. Og den handler om at skaffe flere hænder til omsorgsarbejdet. Det kræver ikke en doktorgrad at regne ud, at en ordentlig løn er en af forudsætningerne for at kunne rekruttere de nødvendige hænder. Det handler også om respekt og anerkendelse af medarbejderne i den offentlige sektor.

Og jeg må sige, at konflikten også har været en skræmmende oplysningskampagne. For det har nemlig vist sig, at nødberedskabet mange steder faktisk er bedre end den daglige bemanding. Flere steder har FOA måttet afblæse strejken, fordi der kun lige er personale nok til at klare nødberedskabet. Hvad i alverden foregår der?

- Der skal flere hænder til! LO foreslår, at deltidsansatte i kommunerne får ret til at blive fuldtidsansatte. Vores forslag vil kunne skaffe, hvad der svarer til 10.000 flere fuldtidsstillinger på årsbasis. Det er ikke nær nok. Men det er en start, siger Lizette Risgaard.

Læs hele talen

Kontakt:
Pressekonsulent Stig Poulsen, tlf. 2338 4213.

01. maj 2008
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812