X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Lærlinge rammes hårdt af praktikpladsmangel

17. april 2009

Nye tal viser, at antallet af elever, der mangler en praktikplads, er steget med 31 % på landsplan i løbet af et år.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der var 4845 elever uden praktikplads i februar 2009. I februar 2008 var tallet 3712. Det er en stigning på 31 % på et år.

LO mener, at der er tale om en meget voldsom udvikling.

- En tredjedel flere, der mangler en praktikplads på et år. Det er en meget dramatisk udvikling, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Han foreslår, at der oprettes praktikcentre, der giver eleverne en reel garanti for, at de kan gennemføre den uddannelse, de er begyndt på. Praktikcentrene skal finansieres af staten, og uddanne de flere og flere elever, som ikke kommer i virksomhedspraktik.

- Vi presser alle hårdt på for, at de unge skal tage en uddannelse. Nu er situationen, at de unge ikke kan få lov til at tage en uddannelse. Det er helt uholdbart, siger Ejner K. Holst.

LO og DA holder i dag fredag den 17. april møde med undervisningsministeren om den alvorlige situation på praktikpladsområdet. Disse trepartsdrøftelser vil fortsætte på ugentlig basis.

- Jeg ser frem til trepartsdrøftelserne med ministeren, for erhvervsuddannelserne må og skal prioriteres. Det er dem, der leverer det afgørende råstof til et stærkt erhvervsliv, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Kontakt: Kommunikationskonsulent Ane Halsboe-Larsen, tlf. 23 61 12 95

Læs praktikpladssituationen februar 2009

Se hver hvordan det står til med manglen på praktikpladser på din lokale erhvervsskole

Se også Undervisningsministeriets statistik over praktikpladsmangel

17. april 2009
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

25. maj 2013 · Planerne om internationale linjer skal droppes, siger Dansk Folkeparti i forhandlingerne om en ny skolereform.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812