30. april 2009
Arbejdsløsheden eksploderer og regeringen gør ingenting.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at arbejdsløsheden steg med over 10.000 personer fra februar til marts i år.
Det er en rekordstor stigning i arbejdsløsheden, der aldrig er set før.
- Nu er det på tide, at beskæftigelsesministeren holder op med at snakke om små skud i bøssen. Regeringen bliver nødt til at indse, at der er behov for markante vækst- og opkvalificeringsinitiativer, siger LO’s formand Harald Børsting.
- Beskæftigelsesministeren siger, at hun og regeringen følger krisen tæt. Det kan jo ikke passe, når de ikke gør noget. Regeringen har ikke forstået situationens alvor, siger LO’s formand.
Kontakt: Kommunikationschef Louise Høst, tlf: 2722 0955
30. april 2009