X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

11.000 unge rammes af Løkkes nedskæringer på børnechecken

13. oktober 2009

11.000 unge risikerer at blive ramt af regeringens forslag om at fjerne børnechecken for de 15-17-årige, hvis de ikke går i gang med en uddannelse eller får et job.

11.000 unge risikerer at blive ramt af regeringens forslag om at fjerne børnechecken for de 15-17-årige, hvis de ikke går i gang med en uddannelse eller får et job. Det viser beregninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for LO.

Beregningerne viser også, at det er de i forvejen dårligst stillede 15-17-årige, der rammes. Det er i vid udstrækning unge, der er vokset op i familier med de laveste indkomster og mindst uddannelse.

Dobbelt så mange af de unge, der sidste år hverken var i uddannelse eller job, tilhører de fattigste 10 procent af befolkningen, sammenlignet med 15-17-årige, der var i enten uddannelse eller job sidste år.

Desuden har dobbelt så mange af de unge, der sidste år hverken var i uddannelse eller i job, forældre, der er førtidspensionister, sammenlignet med øvrige unge.

De pågældende unge har også i langt højere grad end gennemsnittet forældre, der er på kontanthjælp eller som er ufaglærte.

– Det her forslag er en kæmpe lussing til rigtig mange dårligt stillede familier. Det er jo vanvittigt naivt at tro, at hvis bare man truer med at tage pengene fra folk, så får de pludselig ressourcerne til at motivere deres børn til at tage en uddannelse eller søge et job – der i øvrigt ikke er der, siger LO-sekretær Ejner Holst.

– Der er kun én ting der dur, og det er den vedholdende individuelle indsats over for hver enkelt af de unge, der risikerer at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet i en tidlig alder. Vi må simpelthen ikke slippe de unge, før der er sikkerhed for, at de har en uddannelsesplads, et job eller anden aktivitet, når de går ud af folkeskolen. Og hvis de falder fra, er det forfra med indsatsen. Det kræver rigtig mange ressourcer. Til gengæld er det også langt mere effektivt end en primitiv trussel om at tage pengene fra folk, siger Ejner Holst.

Læs notatet ”Omlægning af børnechecken får social slagside”.

Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.

13. oktober 2009
 
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812