28. oktober 2010
– De nye arbejdsløshedstal viser, hvor skrøbeligt opsvinget er, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard i en kommentar til de seneste tal, der viser, at arbejdsløsheden er steget med 2.500 personer. Hermed er arbejdsløsheden på 168.300.
– De nye arbejdsløshedstal viser, hvor skrøbeligt opsvinget er. Det er endnu et vink med en vognstang til regeringen om, at deres nedskæringspolitik kan få fatale konsekvenser for udviklingen, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard.
Kommentaren kommer som reaktion på de nyeste arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik, der viser, at der i september kom 2.500 flere arbejdsløse. Den samlede arbejdsløshed – medregnet arbejdsløse i aktivering – er nu oppe på 168.300.
– Jeg kan kun på det allerkraftigste opfordre regeringen til at åbne sluserne for mere efteruddannelse i stedet for de bureaukratiske regler, der i dag forhindrer arbejdsløse i at komme videre i deres arbejdsliv. Desuden har ministeren jo lovet at forbedre aktiveringen. Vi venter stadig i spænding, siger Lizette Risgaard.
Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.
28. oktober 2010