X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Stort fald i antallet af offentligt ansatte

21. juni 2011

Overraskende stort fald i antallet af offentligt ansatte viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den negative udvikling fortsætter, da antallet af varslinger fortsat ligger højt.

Antallet af offentlige fuldtidsstillinger blev formindsket med 6.200 i 1. kvartal af 2011. Det er overraskende stort i forhold tidligere tal fra Danmarks Statistik. Oveni tyder antallet af varslinger på, at den negative udvikling fortsætter.

– Det er et overraskende stort fald i antallet af offentligt ansatte i de første måneder af 2011. Både Arbejdstidsregnskabet og Nationalregnskabet fra Danmarks Statistik har tidligere tydet på et mindre fald. Udviklingen er en klar forværring af situationen i forhold til samme tid sidste år, siger økonom i LO, Mia Rasmussen.

Kommentaren kommer på baggrund af de netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik over den offentlige beskæftigelse.

Den negative udvikling ventes at fortsætte
Sammenligner man faldet med antallet af varslede fyringer i den offentlige sektor frem til og med maj måned, ser den negative udvikling ud til at fortsætte.

– Varslingerne ligger fortsat på et højt niveau og de varslinger vil træde i kraft i løbet af de kommende måneder, så det ser ikke godt ud for den offentlige beskæftigelse.

Samtidig ser det ikke ud til, at den private sektor kan opveje faldet i den offentlige beskæftigelse. Der er ikke tegn på, at beskæftigelsen i den private sektor er begyndt at stige.

– Den stramme finanspolitik er medvirkende til, at den danske økonomi fortsat befinder sig i krybesporet, siger Mia Rasmussen.

Læs notatet

Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.

 

21. juni 2011
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

20. juni 2013 · En forsker kalder det amatøragtigt, at kommunerne ikke tog et opgør med pædagogerne samtidigt med lærerne.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812