X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Danskernes arbejdstid følger væksten

13. september 2011

Når der efterspørges arbejdskraft, så kvitterer danskerne med at arbejde mere. Alt tyder på, at det vil ske igen, vurderer LO – det afgørende er, om der kommer gang i væksten.


Danskernes arbejdstid er øget med en halv time om ugen fra 1995 til 2010, mens det i langt de fleste andre OECD-lande er gået den modsatte vej. Det viser en gennemgang af data fra bl.a. Danmarks Statistik, foretaget af LO.

Arbejdstiden hænger sammen med væksten – således steg arbejdstiden særligt under højkonjunkturen, mens den faldt under krisen fra 2008-2010. Derfor er det afgørende, at der sættes gang i væksten, mener LO-formand Harald Børsting:

– Det afgørende er, at væksten i Danmark kickstartes. Det har regeringen slet ikke været i stand til, og tværtimod hænger vi stadig fast i en økonomisk krise. Det er hamrende ærgerligt, når vi ved, at danskerne er klar til at arbejde mere, hvis det ellers kunne lykkedes at sætte gang i væksten igen, siger han.

For yderligere oplysninger
kontakt kommunikationschef Martin Justesen, tlf. 60 80 46 51

Download notat ”Danskernes arbejdstid følger væksten”.

 

13. september 2011
 
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812