X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO støtter dansk tilknytning til EURO-pagten

Hensynet til den langsigtede økonomiske stabilitet og dansk beskæftigelse taler for, at Danmark bør knytte sig til europagten, udtaler LO's formand Harald Børsting.

– Hensynet til den langsigtede økonomiske stabilitet og dermed hensynet til dansk beskæftigelse taler for, at Danmark bør knytte sig til den nye EURO-pagt. Det siger LO’s formand i en foreløbig vurdering af Danmarks forhandlingsmuligheder i forhold til den fælleserklæring, som de europæiske statsledere vedtog på topmødet den 9. december.

– Danmark er et lille land med en meget sårbar økonomi, og vi kan ikke følge Storbritannien uden at udsætte os for betydelig risiko. Der skal skabes stabilitet i den europæiske økonomi, ellers vil det svække vækstmulighederne i Danmark.

– Men jeg kan ikke forestille mig, at den aktuelle kickstart af dansk økonomi til næste år vil være omfattet af begrænsninger i forhold til Europagten, der jo først vil få virkning efterfølgende.

LO’s formand understreger, at der nu må iværksættes meget grundige analyser af konsekvenserne for både dansk og europæisk økonomi.

Harald Børsting noterer med tilfredshed, at EURO-pagten ikke får konsekvenser for den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet.

Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, 2338 4214.

13. december 2011
 
Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk