X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Eksporten af varer stiger

Vareeksporten steg med 2,3 pct. fra september til oktober 2011. – Dansk eksport er robust, selv i modvinden fra den aktuelle europæiske krise, siger LO’s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.

Vareeksporten steg med 2,3 pct. fra september til oktober 2011. Det viser de nye tal for udenrigshandlen. Vareeksporten til både lande uden for EU og til EU-landene steg i oktober, trods den europæiske krise. Set over de seneste tre måneder er eksporten faldet svagt, primært som følge af mindre eksport til EU-landene. Set over det seneste år lå vareeksporten i oktober 2011 8,8 pct. over niveauet fra oktober 2010.

Importen af varer faldt derimod med 2,5 pct. i oktober og faldt ligeledes med 2,5 pct. set over de seneste tre måneder. Det tyder på fortsat nedgang i den indenlandske efterspørgsel. Fra oktober 2010 til oktober 2011 er vareimporten steget med 7,3 pct.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var 8,7 mia. kr. i oktober og ses over årets første 10 måneder, har det samlede overskud været historisk høje 100,2 mia. kr. Allerede nu overstiger betalingsbalanceoverskuddet således det samlede overskud for 2010, som er det højeste hidtil.

– De nye udenrigshandelstal underbygger, at dansk eksport er robust – selv i modvinden fra den aktuelle europæiske krise. Det tegner godt for eksporten i det kommende år, hvor EU's udfordringer forhåbentligt stabiliseres, udtaler LO’s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.

– Dertil kommer, at overskuddet på betalingsbalancen tegner til at blive historisk højt i år. Det skyldes blandt andet, at danske forbrugere og virksomheder er tilbageholdende med at bruge penge på forbrug og investeringer som følge af den økonomiske usikkerhed. LO vurderer, at regeringens kickstart sender de rigtige signaler til at reducere usikkerheden og dermed medfører, at en del af disse mange penge kommer ud at arbejde for vækst og velstand i Danmark.

Kontakt pressekonsulent Anette Bindslev, 2338 4214.



11. december 2011
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk