X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Svagt fald i arbejdsløsheden

I november faldt arbejdsløsheden med 600 personer og arbejdsløsheden er nu på 163.000 personer. – Det er positivt, at arbejdsløsheden falder en smule. Det viser, at arbejdsmarkedet måske har det bedre end frygtet.

I november faldt arbejdsløsheden med 600 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at arbejdsløsheden nu er 163.000 personer, hvilket svarer til 6,2 procent.

Udviklingen i arbejdsløsheden har været relativt stabil igennem efteråret, trods den forværrede økonomiske situation.

– Det er selvfølgelig positivt, at arbejdsløsheden er faldet en smule. Det giver et tiltrængt lyspunkt, og viser sammen med det svagt stigende antal jobopslag, at arbejdsmarkedet måske har det bedre end frygtet, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

– Der er dog stadig alt for mange, som står uden job, og den generelle økonomiske situation er ikke prangende. Det er dog fortsat nødvendigt, at regeringens initiativer til at sætte gang i vækst og jobskabelse kommer godt og hurtigt fra start.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, 2338 4214.

 

06. januar 2012
 
Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk