X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Alle arbejdsløse har krav på kvalificeret hjælp

Bekymrende at arbejdsløse, der i forvejen har svært ved at finde job, ikke altid får den mest kompetente hjælp i jobcentrene, siger Marie-Louise Knuppert i kommentar til CARMA-rapport.

Det er bekymrende, at de arbejdsløse, der i forvejen har sværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet ikke altid får den optimale hjælp i jobcentrene, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Kommentaren kommer på baggrund af en netop offentliggjort rapport fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet. Rapporten viser, at kun 40 procent af de ansatte, der har med ikke-arbejdsmarkedsparate at gøre, har en uddannelse som socialrådgiver.

For os er det ikke nødvendigvis vigtigt, at de ansatte i jobcentrene har en bestemt uddannelse. Men det er helt afgørende, at de ansatte har kompetencerne til at hjælpe mennesker videre, der ikke blot har arbejdsløshed som problem.

For LO er det vigtigt, at hjælpen bunder i en indsigt i, hvad der er vigtigt for den enkelte arbejdsløse og at den er helhedsorienteret og tværfaglig. Det er en afgørende forudsætning for at arbejdsløse kan erstatte passiv forsørgelse med en varig plads på arbejdsmarkedet, siger Marie-Louise Knuppert.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.

 

13. januar 2012
 
Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk