X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Gode forslag i det danske EU-formandskabsprogram

LO er overvejende positiv over for regeringens EU-formandskabsprogram. Især afsnittene om bekæmpelse af social dumping og uddannelse tegner lovende.

– Det glæder mig, at formandskabet tager fat på de meget store problemer, EU-landene har med social dumping. EU’s borgere har alt for længe fundet sig i, at det indre markeds interesser går forud lønmodtagernes rettigheder, siger LO’s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert.

Fx vil Kommissionen præsentere et direktiv, der skal sikre bedre håndhævelse af reglerne for udstationeret arbejdskraft. Forslag som også LO gentagne gange har stillet.

Satsning på uddannelse
LO er samtidig overvejende positiv over for, at formandskabet sætter fokus på bedre uddannelse og efteruddannelse i EU-landene.

–  Det er uddannelse, uddannelse og uddannelse, der skal sikre de europæiske lønmodtagere ordentlige job i fremtiden. Jeg kunne dog godt tænke mig, at der kom endnu større fokus på vekseluddannelserne med kombineret skolegang og praktik. Den form for uddannelse vil kunne hjælpe tusinder af unge europæere, der i dag på grund af krisen ikke har en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Marie Louise Knuppert.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, 2338 4214.

 

09. januar 2012
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk