24. maj 2012
OECD overser arbejdsmarkedets parter i sin nye uddannelsesstrategi, sagde LO's internationale sekretær Marie-Louise Knuppert på OECD's ministermøde torsdag.
LO’s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert har de sidste to dage deltaget i OECD-landenes ministermøde i Paris. Mødet udstikker retningslinjerne for den økonomiske samarbejdsorganisations arbejde det kommende år.
Et af de vigtige punkter på dagsordenen var OECD’s nye uddannelsesstrategi ”Better Skills, Better Jobs, Beter Lives”, som ifølge LO indeholder mange gode tanker, men som overser vigtigheden af, at efteruddannelse skal tilrettelægges i samarbejde med dem, der skal bruge efteruddannelsen – nemlig lønmodtagerne selv og arbejdsgiverne.
– Der er mange goder tanker i OECD’s oplæg, men desværre inddrager OECD ikke arbejdsmarkedets parter i sin strategi. Det er meget uhensigtsmæssigt. I Danmark har vi rigtig gode erfaringer med at inddrage parterne i udviklingen af uddannelserne, siger Marie-Louise Knuppert, der samtidig er næstformand i TUAC, der er et rådgivende udvalg under OECD.
Hun nævner de danske erhvervsuddannelsers vekslen mellem skoleophold og praktik i virksomhederne som et eksempel, der kræver et godt og tæt samarbejde mellem parterne.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, 23 38 42 14.
Læs OECD’s oplæg ”Better Skills, Better Jobs, Better Lives”.
24. maj 2012