17. august 2012
Hvordan styrker vi velfærdsinnovation og velfærdsteknologi? Og hvordan sikrer vi inddragelse af medarbejdernes ideer og kompetencer? Det er nogle af de spørgsmål, som LO vil sætte fokus på mandag den 20. august kl. 13.00-16.00
Seminaret skal ses som et indspil til det aktuelle regeringsarbejde med en national innovationsstrategi og ny vækst- og erhvervspolitik.
– Det er godt og på høje tid, at Danmark får en egentlig innovationsstrategi, som både inddrager den offentlige og private sektor – og ikke mindst samspillet mellem de to, understreger LO-formand Harald Børsting.
Undersøgelser viser en stor lyst til at bidrage til udviklingsarbejdet blandt medarbejdere i både den private og offentlige sektor, hvilket LO mener, at man i højere grad skal sætte fokus på.
– Vi kan se, at meget få inddrages, og især de faglærte og ufaglærte bliver overset i innovationen på danske arbejdspladser. Det er ærgerligt, for det betaler sig at inddrage medarbejderne i innovation. Både i forhold til trivsel og som kompetenceløft, men også for borgere og kunder der oplever forbedrede services og produkter og for arbejdspladsen, der får økonomiske gevinster, slutter Harald Børsting.
Kom og hør blandt andre:
- Morten Østergaard, uddannelsesminister
- Bertel Haarder, medlem af Folketingets Udvalg for Forskning og Innovation
- Harald Børsting, formand LO
- Bente Sorgenfrey, formand FTF
-
Bent Hansen, formand Danske Regioner
Der er afbud fra Bent Hansen, i stedet deltager Jens Stenbæk, næstformand Region Sjælland, Venstre.
- Kjeld Lisby, innovationschef, Idéklinikken, Aalborg Sygehus.
For yderligere information kontakt Stine Luise Hansen på tlf: 3524 6034.
Se program
Konferencen er åben for journalister.
17. august 2012