Hvordan fungerer den danske model?

Den seneste tid har vist, at der tilsyneladende går så lang tid imellem at strejke, lockout og blokade-våbnene bliver taget i anvendelse, at der lige nu hersker en vis forvirring om reglerne på det danske arbejdsmarked.

LO’s næstformand Lizette Risgaard fortæller her, hvad begreberne dækker over, herunder om lønmodtagernes ret til at indlede blokade mod en virksomhed.

Hvad er en strejke?

”I en strejke opsiger medlemmerne af en fagforening kollektivt deres stillinger. Det sker ved et fuldt lovligt strejkevarsel. Medarbejdere har ret til at strejke, hvis virksomheden nægter at indgå en overenskomst, eller der ikke kan opnås enighed om en fornyelse. Overenskomster skal typisk fornys hvert andet eller tredje år”, siger Lizette Risgaard. 

Hvad er en lock-out?

”En lockout er, når arbejdsgiveren afskediger medarbejderne kollektivt ved et lockoutvarsel. Det kan fx ligesom ved en strejke ske i forbindelse med fornyelse af overenskomsten”.

Hvad er en blokade?

”En blokade er, når medlemmerne af en fagforening kollektivt beslutter, at de ikke tager ansættelse i en bestemt virksomhed, fordi denne virksomhed ikke vil indgå en overenskomst med fagforeningen. Det sker som regel, fordi virksomheden forsøger at underbyde det lønniveau, der gælder for området.

Hvis blokaden er lovligt varslet, betyder det samtidig, at jobcentret ikke kan formidle arbejdskraft til virksomheden.

Det er en udbredt misforståelse, at en blokade består af en gruppe mennesker, der står og blokerer for trafikken ind og ud af virksomheden. En sådan fysisk blokade er ulovlig og vil hurtigt blive opløst af politiet. LO støtter ikke fysiske blokader.

Når lønmodtagere af og til tager opstilling foran en virksomhed, der er blokaderamt, er det for at vise offentligheden, at inde på denne virksomhed er der problemer med løn- og arbejdsforholdene.  Gruppen, der på ingen måde forhindrer trafik ud og ind af virksomheden, demonstrerer, ofte med bannere, skilte, og pjecer, for at gøre opmærksom på et problem”.  

Hvad er en sympatikonflikt?

”En sympatikonflikt er, når faggrupper, organiseret i andre fagforeninger, afviser at udføre arbejde for en virksomhed, der nægter at indgå en overenskomst.  Det kan være ved at nægte at levere post, levere madvarer, udføre opgaver eller levere andre ydelser. En sympatikonflikt er fuldt lovlig og står i Hovedaftalen mellem LO og DA”.

Hvorfor synes LO, det er vigtigt, at lønmodtagerne skal ha’ mulighed for at indlede blokade mod en virksomhed?

”Det er nødvendigt, fordi lønmodtagerne skal ha’ mulighed for at sige til arbejdsgiveren: Hvis du ikke vil indgå en aftale om løn- og arbejdsvilkår med vores fagforening, så vil vi ikke arbejde for dig. Det er helt afgørende, at arbejdsgiverne bliver forpligtet af de aftaler, der indgås, så de ikke konkurrerer på, hvem der kan give de laveste lønninger til deres medarbejdere

Hvis lønmodtagerne ikke har mulighed for at bruge ”kollektive kampskridt” som blokade, strejke og sympatikonflikter, har de ingen mulighed for at sætte trumf bag ordene. Det er helt afgørende for balancen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, at det har konsekvenser, hvis virksomhederne ikke vil forpligte sig til at respekterer de løn- og arbejdsniveauer, der er gældende på området.

Hvis der ikke var mulighed for at indlede blokade, kunne arbejdsgiverne shoppe rundt og finde den billigste overenskomst og løn- og arbejdsforhold ville konstant risikere at blive presset nedad”.  

Hvorfor skal der være mulighed for at indlede blokade mod en virksomhed, der allerede har en overenskomst?

”Fordi de ”alternative” overenskomster til LO’s overenskomster altid er ringere end dem, LO har indgået. Det har endnu ikke været muligt at finde en overenskomst fra de private forsikringsforretninger, der var bedre end en LO-overenskomst.  Og skal vores medlemmer tvinges til at arbejde på de overenskomster?  Det synes jeg ikke”, siger Lizette Risgaard.

Læs faktaark her

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, 23 38 42 14.