Fritidsjob skal tilpasses skolearbejdet, ikke omvendt

Unge fritidsjobbere må max arbejde to timer på hverdage og max syv timer i weekender og på feriedage. Grænserne er sat for at beskytte de unge, så de først og fremmest kan passe deres skole.

For nylig er debatten om, hvorvidt grænserne er for restriktive, blusset op igen. En grill-ejer i Odsherred er utilfreds med, at unge fritidsjobbere, der bor på landet og som har langt til arbejdet, kun må arbejde to timer ad gangen. Socialdemokraternes Rasmus Horn Langhoff er enig og vil tage sagen op over for beskæftigelsesministeren.

Reglerne beskytter de unge
Men LO’s næstformand Lizette Risgaard mener, det er en rigtig dårlig ide at ændre på reglerne.

– Reglerne er indført for at beskytte de unge. Dét, at de unge har lang transporttid gør jo kun problemet større, da deres dage bliver endnu længere. Det er ikke foreneligt med at gå i skole, læse sine lektier og møde frisk til tiden om morgenen, siger Lizette Risgaard.

– Jeg mener, reglerne allerede i dag er fleksible, da de unge må arbejde længere i weekender og i ferier. I øvrigt skal fritidsjobbere ikke opfattes som erstatning for fast personale. Fritidsjobbere skal opfattes som et supplement og en hjælp til den faste medarbejderstab, udover at fritidsjob naturligvis er et værdifuldt bidrag til den unges indslusning på arbejdsmarkedet.

Ifølge arbejdsmiljøloven må unge i den skolepligtige alder arbejde to timer om ugen til hverdag og syv timer om dagen i weekender og ferier.

Skolen er det vigtigste
– Hvis beskæftigelsesministeren vil passe godt på børn og unge, skal hun opretholde det nuværende beskyttelsesniveau. Børn og unge har brug for først og fremmest at fokusere på deres skole for at klare sig godt i uddannelsessystemet senere. Derfor skal reglerne for fritidsjob være tilpasset skolen – ikke omvendt, siger Lizette Risgaard.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.