Anvendelse af cookies

Cookies er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og de giver os viden om brugen af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Hvis du ønsker at vide mere om cookies, klik her.
X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Nordisk støtte til finsk fagbevægelse

01. oktober 2015

Den finske regering har svigtet den nordiske tradition for forhandling ved at ville påtvinge og gennemføre nedskæringer og besparelser gennem lovindgreb på arbejdsmarkedet, altså uden om arbejdsmarkedets parter.

Den finske regerings indgreb betyder konkret, at de kollektive aftaler vil blive dårligere og det er klart et angreb på den frie forhandlingsret og fagbevægelsens ret til at indgå overenskomster.

Derfor sender den nordiske fagbevægelse, der er samlet i Paris til EFS’ 13. kongres, nu en stærk opfordring til den finske regering, hvor de udtrykker bekymring over situationen.

- Sammenhold om forhandlingsretten og de nordiske modeller er nødvendigt. I dag er det Finland, i morgen kunne det samme måske ske hos os, flere af de nordiske lande ser klare tendenser. I krisetider skal vores forhandlingssystemer bruges - ikke misbruges eller overrules. Derfor dette brev til den finske regering. For LO Danmark er det vigtigt at understrege, at det er arbejdsmarkedets parter, der har forhandlingsretten, ligesom de må stå ved deres aftaler. Skal de ændres, kræver det, at parterne er ved bordet i et ligeværdigt samarbejde om at finde løsninger, udtaler Lizette Risgaard, næstformand i LO Danmark.

Læs den fælles pressemeddelelse her

NFS er de nordiske faglige centralorganisationer, som tilsammen repræsenterer 9 millioner faglige medlemmer i alle nordiske lande.  LO, FTF og Akademikerne er alle medlemmer af NFS.

Kontakt: Kommunikationschef Kenneth Thue Nielsen, tlf. 2159 3387.

 

01. oktober 2015
 
Landsorganisationen i Danmark · Islands Brygge 32D · 2300 København S · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812