Anvendelse af cookies

Cookies er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og de giver os viden om brugen af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Hvis du ønsker at vide mere om cookies, klik her.
X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO-kongressen sætter fokus på migration

26. oktober 2015

I Danmark arbejder 182.000 udenlandske statsborgere. Trenden er global. Migrantarbejdere er udsatte og deres arbejdsforhold er en udfordring for fagbevægelsen nationalt og internationalt.

I Danmark er det fagbevægelsens opgave at sikre, at de nye lønmodtagere også kan gå på arbejde under danske OK-forhold.

Kongressen får indblik i to migrantarbejderes historie – Jean Gocotano fra Filippinerne, som er tidligere au pair i Danmark og som nu arbejder for FOA med at hjælpe au pairs i Danmark. Den anden historie handler om Marius Neculai fra Rumænien. Marius var en af de udenlandske arbejdere på Metro Cityringen som blev snydt af den italienske entreprenør Cipa. 3F vandt en faglig voldgift og han var en af dem, der fik glæde af den sejr.

– For mange mennesker er migration den eneste vej til at kunne forsørge familien. Økonomisk hjælp til mor og far eller penge som kan hjælpe søskende med at betale for uddannelse er blandt årsagerne til at forlade hjemlandet. Vi i den danske fagbevægelse skal sørge for, at de også arbejder på danske vilkår, udtaler LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Kongressen kommer til at tage stilling til nogle af de dilemmaer som arbejdsmigration stiller os overfor.

– Det er vigtigt, at vi i fagbevægelsen kan tale åbent om, at globaliseringen ikke kun betyder, at arbejdspladser flytter ud af landet. Men at vi også får flere og flere kolleger, som er rejst hertil fra andre lande. Med drømme og håb om en bedre fremtid. Derfor tager vi fat om det på LO’s kongres, slutter LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Kongresdeltagerne vil møde Sharan Burrow, der er generalsekretær i den globale faglige organisation ITUC (International Trade Union Confederation) eller IFS (den internationale faglige sammenslutning) og Luca Vinsentini, nyvalgt generalsekretær for ETUC (European Trade Union Confederation) eller EFS (den europæiske faglige sammenslutning).

Kontakt: Leder af LO’s EU og internationale afdeling, Stephan Agger, tlf. 5132 2556 .

 

26. oktober 2015
 
Landsorganisationen i Danmark · Islands Brygge 32D · 2300 København S · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812