Anvendelse af cookies

Cookies er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og de giver os viden om brugen af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Hvis du ønsker at vide mere om cookies, klik her.
X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Ønsker DA at stække arbejdsmiljøarbejdet?

08. januar 2016

DA skriver i sit blad Agenda, og følger op i Ekstra Bladet, at når folk får ondt i ryggen eller lider af anden form for såkaldt ”muskel og skeletbesvær”, så er det ”sjældent” på grund af nedslidning på arbejdet! ”Grov misinformation”, siger LO-næstformand Morten Skov.

DA skriver, at kun 1.000 personer om året får tilkendt erstatning for muskel- og skeletbesvær forårsaget af arbejdet – altså ondt i ryggen, skuldre, arme, knæ osv.

– Vupti, konkluderer DA, at det ikke kan være jobbets skyld, hvis man får ondt i ryggen, skuldrene m.m. Sikke et argument! Alle ved, hvor svært det er at få tilkendt erstatning for en nedslidt ryg, ødelagte skuldre eller nedslidte knæ, siger Morten Skov Christiansen.   

– Vi er jo godt klar over, at samtlige 1,2 millioner tilfælde af danskere med ondt i ryggen/skuldrene/knæene/hænderne ikke er blevet nedslidt af jobbet. Men at skrive at det ”sjældent er arbejdet, der giver os rygsmerter eller anden muskel- og skeletbesvær”, er reel misinformation.

– De fleste af os kender en håndværker eller fx en sosu-assistent, der jævnligt klager over smerter i ryggen, skuldrene eller knæene. Alle ved, at hårdt fysisk arbejde nedslider kroppen. Det virker nærmest komisk at benægte eller bortforklare det. I så fald taler man mod mange års forskning på området.

Hårdt fysisk arbejde fører til sygefravær
Fx kommer dobbelt så mange af dem, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, på sygedagpenge (AE, oktober 2015).

Ansatte i bygge- og anlæg har tre gange så stor risiko for at havne på sygedagpenge som ansatte med et almindeligt arbejdsmiljø (AE, oktober 2015).

Fysiske belastninger på arbejdet er den anden mest hyppige årsag til langvarigt sygefravær – kun overgået af følelsesmæssige belastninger (stress, mobning, chikane) (NFA for LO, nov. 2014).

Allerede fra 35-årsalderen spiser halvdelen af byggearbejdere piller for at komme i gennem arbejdsdagen (phd-studie, RUC, 2013).

Gift for forhandlingerne i foråret
– Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor DA tilsyneladende kører kampagne mod forbedringer af arbejdsmiljøet. Vi står over for nogle trepartsforhandlinger mellem Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet her i foråret, hvor målet netop er at forebygge muskel- og skeletbesvær ude på arbejdspladserne. Det kan fx handle om at indføre flere hjælpemidler, der begrænser tunge løft, eller bedre organisering af arbejdet, så man minimerer det ensidigt gentagne arbejde.

– Jeg kan da umuligt tro, at den her slags historier i Agenda har til formål at lægge gift ud for forhandlingerne? Tværtimod vælger jeg at tro, at DA – ligesom LO – netop ønsker et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er raske og kan klare arbejdet mange år endnu, siger Morten Skov Christiansen.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.

 

08. januar 2016
 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

26. august 2016 · En laborant blev snydt for tillæg og andre løngoder, da hun var ansat som vikar. Nu bliver hun tilkendt 82.000 i godtgørelser, viser ny principdom fra Højesteret.
Landsorganisationen i Danmark · Islands Brygge 32D · 2300 København S · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812