Anvendelse af cookies

Cookies er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og de giver os viden om brugen af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Hvis du ønsker at vide mere om cookies, klik her.
X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

LO savner tiltag til skoletrætte unge i ellers positivt KL-udspil

02. februar 2017

LO-næstformand Ejner K. Holst glæder sig over, at KL med sit udspil ”Godt på vej – alle unge skal med” vil sikre en fremtid på arbejdsmarkedet for de unge, der ikke umiddelbart er klar til en ordinær ungdomsuddannelse efter grundskolen.

- Det er positivt, at KL kommer på banen i forhold til at sikre, at vi får etableret et samlet tilbud til de knap 20 procent, som grundskolen i dag ikke er i stand til at sikre de faglige og personlige forudsætninger for at starte på en ordinær ungdomsuddannelse. Vi er enige med KL i flere af forslagene: Det er fx vigtigt at samle og forenkle tilbuddene, og det gælder om at styrke 10. klasses orientering mod erhvervsuddannelser, siger Ejner K. Holst.

Til gengæld tager udspillet ikke nok hensyn til de unge, der er kommet skoletrætte ud af grundskolen, og som kunne have glæde af andre typer af forløb.

- Vi er skuffede over, at KL ikke i højere grad indtænker den rolle, praktik og arbejdsmarkedstilknytning kan spille for en stor del af disse unge. Der er mange af disse unge, der har dårlige erfaringer med skolen og derfor ikke ser skoleuddannelse som relevant på dette tidspunkt i deres liv. Der skal vi kunne tilbyde forløb, der støtter dem i at få en stabil placering på arbejdsmarkedet, samtidig med at de får forudsætningerne for senere at gå ind i ordinære uddannelsesforløb, siger Ejner K. Holst.

- Det perspektiv er helt væk i KL’s forslag, og det synes jeg svigter disse unge. I det hele taget er der ikke lagt tilstrækkelig vægt på de unges rettigheder og valgmuligheder i KL’s udspil, siger Ejner K. Holst.

Kontakt: LO’s pressetelefon 26 11 97 10.



02. februar 2017
 
Landsorganisationen i Danmark · Islands Brygge 32D · 2300 København S · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812