X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Erstatningssystemet

Arbejdsskadeerstatningssystemet er kompliceret og det er derfor vigtigt at få sin fagforening med ind over fra start

Når det gælder adgang til erstatningssystemet er der særlige regler for anmeldelse af arbejdsskader, og der skal altid ske anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden vil give ret til erstatning. Arbejdsskadesikringsloven har en anmeldefrist på 1 år og loven har en række andre vigtige regler som arbejdsgiveren – men også skadelidte skal være meget opmærksom på, så erstatningsmulighederne ikke tabes på gulvet.

Erstatningssystemet er med andre ord ganske kompliceret. Det er derfor overordentlig vigtigt, at skadelidte får nogen til at hjælpe sig helt fra start, så anmeldelse og dokumentationen mv. kommer på plads. Derfor skal man kontakte sin tillidsvalgte på arbejdspladsen eller sin fagforening, hvis man er det mindste i tvivl om sine rettigheder!   

Alle arbejdsgivere og lønmodtagere er omfattet af arbejdsskadesikringslovens pligter og rettigheder. Det betyder, at alle lønmodtagere har ret til erstatning for arbejdsskader, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår. Det er uden betydning, om arbejdsgiveren eller andre er  skyld i skaden. Til gengæld kan det – især på erhvervssygdomsområdet – være vanskeligt at dokumentere, at det er arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, der er årsag til skaden. Dokumentationsvanskeligheden ses blandt andet på området for psykiske arbejdsskader samt sygdomme i bevægeapparatet. 

 

Ud over denne obligatoriske dækning af skader kan skadelidte i visse tilfælde stille privatretlige krav via domstolene. Sådanne krav kan stilles, når man kan gøre andre – som oftest arbejdsgiveren – ansvarlige. I disse tilfælde er det lov om erstatningsansvar, man beregner erstatningen ud fra. 

 

Arbejdsskadereformen blev vedtaget i 2003 og trådte i kraft i januar 2005. Reformen indførte et helt nyt arbejdsskadebegreb med nye definitioner på såvel arbejdsulykker som på erhvervssyg­domme, og samtidig skulle sagsbehandlingen forenkles og afkortes, så afgørelse om erstatning skal træffes inden 1 år efter skadens anmeldelse.

 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk