I en stadig mere globaliseret verden hvor arbejdspladserne bliver mere og mere mobile, bliver samarbejde om arbejdsmiljø på internationalt plan endnu vigtigere
Forbedringer af arbejdsmiljøet er en af de store udfordringer for fagbevægelsen. Ikke kun i Danmark, men også i Europa og på det globale plan. Arbejdsmiljøproblemerne er stort set de samme for lønmodtagerne, uanset om de arbejder i Portugal, Tyskland, Polen eller Danmark. Der er mange fælles træk i måderne at regulere arbejdsmiljøet på. De faglige organisationer har derfor en klar interesse i at samarbejde om at opbygge lovgivning og aftaler om arbejdsmiljø, hvad enten vi organiserer lønmodtagere i Europa, Afrika eller Asien.
Lovgivning er et afgørende værktøj til at forhindre, at virksomheder udnytter deres arbejdskraft ved at flytte deres produktion til de lande, hvor arbejdsmiljølovgivningen er svagest. Fagbevægelsens rolle og indflydelse er afgørende i forbindelse med at give arbejdstagerne indflydelse på alle niveauer på arbejdspladsen.
Anerkendelsesdirektivet
EU’s anerkendelsesdirektiv angiver regler for hvordan man ’veksler’ uddannelser og kompetencer, når man krydser grænser for at få beskæftigelse. Se mere under 'Relevante links' og 'Udgivelser' i højre side.