X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

Retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

Når man konstaterer at formelle eller materielle arbejdsmiljøforhold ikke lever op til lovens krav, har myndigheden en række reaktioner som kan tages i anvendelse.

 

Dette gælder f.eks. situationer med manglende APV eller arbejdsmiljøorganisation, eller hvor der er materielle mangler i form af f.eks. maskiner uden sikkerhedsanordninger.

Reaktionerne kan f.eks. være påbud eller indstilling til retlig tiltale, når der er tale om overtrædelse af velkendte regler. I 2006 lempedes arbejdsgiveransvaret i arbejdsmiljøloven så færre arbejdsgivere og flere ansatte risikerer at blive straffet, hvilket er en retstilstand som LO-fagbevægelsen er meget imod.

Det er meget vanskeligt at få et samlet overblik over reaktioner og retstilstand på arbejdsmiljøområdet. Der mangler således et samlet overblik for i udviklingen i brugen af reaktioner, herunder tiltaleindstillinger og deres behandling ved domstolene. Derfor mangler der også et overblik som kunne belyse udviklingen i reaktioner samt retstilstanden efter det lempede arbejdsgiveransvar som indførtes i 2006.

 

I LO’s høringssvar om lovovervågningen vedrørende arbejdsgiveransvaret har LO gentaget, at lempelsen er uklog og data synes umiddelbart at pege på, at der siden lovændringen har udviklet sig en tilstand, hvor domstolene skal løfte en alt for tung bevisbyrde. Lempelsen kan derfor betyde, at arbejdsgivere slipper for straf selv ved overtrædelse af væsentlige og velkendte regler. 

 

LO har i sit høringssvar efterlyst, at beskæftigelsesministeren udarbejder en årlig redegørelse med data og juridiske analyser på området og dermed gentaget det ønske som Arbejdsmiljørådet tidligere har sendt til ministeren.

 

Som et led i den 2020 strategi for arbejdsmiljøindsatsen som et bredt flertal i folketinget står bag, er det besluttet at Arbejdstilsynet årligt - første gang med udgangen af 2012 - skal afgive en status over antallet af afgørelser, administrative bøder og tiltaleindstillinger og afgjorte straffesager.

LO håber at analysen vil kunne understøtte ønsket en ny retstilstand som i højere grad end nu sikrer at arbejdsgivere straffes, når arbejdsmiljøet er dårligt og loven overtrædes.

 
Landsorganisationen i Danmark  ·  Islands Brygge 32D  ·  2300 København  ·  T: 35 24 60 00  ·  F: 35 24 63 00  ·  E: lo@lo.dk