På Bastilledagen den 14. juli 1889 var de europæiske arbejderbevægelser samlet til to kongresser i Paris for at fejre hundredåret for den franske revolution.
Her mødtes henholdsvis europæiske fagforeningsfolkog de socialdemokratiske partier. Dansk arbejderbevægelse sendte folk til begge kongresser, hvor krav til reformer og målsætning for fremtiden diskuteredes.
Her var nok at tage fat på, og rækken af krav var nærmest uendelig:
Krav om renere og sundere arbejdspladser, forbud mod børnearbejde samt kvinders og børns natarbejde. Krav om lavere valgretsalder og valgret til kvinder. Flere politiske rettigheder og mere indflydelse på arbejdspladsen.
Begge kongresser udtrykte bred enighed om, at det højest prioriterede krav var en forkortelse af den daglige arbejdstid - og det blev vedtaget, at en 8-timers arbejdsdag skulle være målet.
En fagforeningsmand fra Frankrig havde stillet forslaget: ”at der i alle lande organiseres en stor manifestation, således at de i alle lande og byer på en bestemt dag opfordrer repræsentanterne for den herskende magt til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer.”
Sådan blev det.
Om valget af selve manifestationsdagen hed det:
”I betragtning af en lignende manifestation ifølge vedtagelse af det amerikanske arbejderforbund er blevet besluttet at skulle finde sted den 1. maj 1890, bør denne dag fastholdes for den internationale manifestation.”
Læs mere her: Første 1. maj i Danmark
10. marts 2009