X Luk

Her har du muligheden for at vise PDF'en i iPaper eller hente den i PDF format.

   

International debat på LO's kongres

Den økonomiske krise har store konsekvenser for rigtig mange lønmodtagere, der uden skyld bærer krisens største byrder. Kollegaerne verden over oplever et stigende pres på faglige rettigheder, og samtidig er muligheden for at skabe en økonomisk og social bæredygtig udvikling svækket.

Under den overskrift afholdt LO's kongres mandag morgen en paneldebat med lederne fra den internationale og europæiske fagbevægelse. De debatterede de internationale udfordringer, som lønmodtagere og fagbevægelsen står overfor.

Under første del af debatten beskrev de tre inviterede generalsekretærer, hvordan vi kan finde løsninger på den økonomiske krise. Sharan Burrows, som er generalsekretær i den internationale faglige sammenslutning (IFS) understregede nødvendigheden i global økonomisk regulering, der kan tøjle de ukontrollerede finansmarkeder. Dette skal bl.a. ske gennem en skat på finansielle transaktioner (FTT).

Generalsekretæren fra den europæiske faglige sammenslutning (EFS) Bernadette Ségol tilsluttede sig forslaget om den såkaldte FTT-skat, og understregede samtidig, at de mange europæiske besparelsespakker, som vi har ser  de sidste par år, overhovedet ikke løser Europas økonomiske problemer. Bernadette Ségol understregede, at løsningen på den økonomiske krise først og fremmest er at skabe nye arbejdspladser til de mange arbejdsløse kollegaer.

Som afslutning på den første del af del af debatten præsenterede generalsekretær John Evans fra det rådgivende udvalg for arbejdstagere til OECD (TUAC), det samme budskab, som han vil præsentere på det kommende G20-møde - de politiske ledere skal stoppe med at fokusere på lønningerne som et problem for virksomhedernes produktivitet. Det er langt vigtigere at fokusere på virksomhedernes evne til at skabe profit.

Anden del af debatten handlede om de sociale konsekvenser af den økonomiske krise. John Evans foreslog, at fagbevægelsen aktivt bruger OECD's nye retninger for multinationale selskaber til at sikre basale faglige rettigheder for de ansatte.

Sharan Burrows  beskrev de enorme  sociale konsekvenser af den økonomiske krise. I mange lande, både inden- og uden for EU, og både offentlige og private ansatte har fået skåret så dramatisk på deres lønninger, at det vil tage mange år at genoprette lønmodtagernes tidligere lønniveau.

Bernadette Ségol beskrev også de store sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, som kollegaerne rundt omkring i EU oplever. Konkret fremhævede hun den danske flexicurity-model som konkret løsning på de mange negative sociale konsekvenser af den økonomiske krise. Her er forudsætningen for et fleksibelt arbejdsmarked netop den høje grad af social sikkerhed. Selv om Bernadette Ségol mener, at det bliver meget vanskeligt at eksportere netop den danske model til andre EU-lande, bør den danske regering under det kommende formandskab gå forrest for at sætte de sociale principper på de europæiske stats- og regeringsleders dagsorden.

 

 

Dit tip er nu sendt.

Der er sket en fejl da mailen skulle sendes, prøv igen.

21. maj 2013 · PLO forbereder høringssvar til ministeren. Lægerne mener, at ny lov vil ødelægge almen praksis.
Landsorganisationen i Danmark  · Islands Brygge 32D · 2300 København · T: 35 24 60 00 · F: 35 24 63 00 · E: lo@lo.dk · CVR: 31432812